Dør efter fald fra tagryg

En 41-årig er død, efter han faldt ned fra et tag under arbejde på en adresse i Fårup.

Udgivet Opdateret

Mandag var en 41-årig mand involveret i en arbejdsulykke på Asferg i Fårup.

Han blev fløjet til Aarhus Universitetshospital med svære hovedskader, og hans tilstand blev vurderet som meget kritisk.

Mandag døde han af sine kvæstelser, fremgår det af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Ulykken skete, da den 41-årige var i gang med at skifte tagplader, og han faldt ned fra taget og landede på et cementgulv.

Den 41-årige fik svære hovedskader ved ulykken. Mandag døde han af sine kvæstelser.

I forbindelse med arbejdsulykken blev Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge forholdene nærmere.

Undersøgelsen kunne konstatere, at den 41-årige var blevet løftet op til tagryggen i et bur på en frontlæsser – uden brug af nødvendigt sikkerhedsudstyr.

Mandens arbejdsgiver – en 43-årig mand – er blevet sigtet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Powered by Labrador CMS