Skip to main content

Dreng på fire år fundet dræbt på gade

Politiet har anholdt en mistænkt i sagen

Politiet har anholdt en mistænkt i sagen. Genrefoto.

Politiet har anholdt en mistænkt i sagen. Genrefoto.

Politiet i Dallas i USA efterforsker en sag, hvor en dreng på fire år er blevet fundet dræbt på en gade.  Det skriver People og USA Today. 

Antwainese Square, der bor i nabolaget, hvor drengen blev fundet død, siger, ifølge People, at hun fandt den døde dreng på en løbetur omkring 06.40 lørdag morgen.

Hun troede først, at det var en hund, der lå på gaden, men som hun kom tættere på, gik det op for hende, hvad hun havde fundet.

– Der kravlede myrer rundt ved hans fødder, så jeg vidste, at han var død. Det var hjerteskærende. Han kunne ikke være mere end fem år gammel, siger Antwainese Square, ifølge People. Hun ringede til politiet, der rykkede ud.

Drengen blev erklæret død på stedet, og ifølge People regner politiet med, at der er tale om en dreng fra lokalområdet.

FBI på sagen

People skriver, at FBI hjælper det lokale politi med at efterforske drabet, og ifølge USA Today, har politiet anholdt en mistænkt.

Der er tale om 18-årige Darriynn Brown. Han er sigtet for kidnapning og tyveri og mistænkt for drabet.

Albert Martinez, talsperson for politiet i Dallas, fortæller, ifølge USA Today, at barnet var blevet dræbt med et knivlignende våben.

– Selv os, politiet, er chokerede. Vi er meget vrede over, at det her er gået ud over et lille barn, siger Albert Martinez ifølge People.

Del din kommentar