Ejendom brændt ned: Naboen forsøgte med haveslangen

En ejendom ved Aabenraa er brændt helt ned. Naboen ringede til brandvæsenet og forsøgte selv at slukke branden med haveslangen.

Branden bredte sig fra carporten til beboelsesejendommen. Der brændte ned. Foto: Presse-fotos.dk
Branden bredte sig fra carporten til beboelsesejendommen. Der brændte ned. Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet Opdateret

Det var en nabo, der alarmerede brandvæsenet om en brand, der tirsdag har efterladt det meste af en ejendom på Gl. Landevej ved Bodum, Aabenraa, som aske på jorden. Det fortæller naboen selv til Newsbreak.dk. Du kan se billeder fra branden i galleriet over artiklen – eller i bunden af artiklen her.

– Hunden gøede, og så kiggede jeg ud af vinduet og kunne se, der var brand. Så ringede jeg til brandvæsenet, siger naboen Uwe Pedersen tirsdag aften. Hans hus ligger tæt op ad naboens.

Pedersen reagerede prompte efter at have alarmeret beredskabet. Han greb, hvad der nu lige var ved hånden – haveslangen – og gik selv i krig med flammerne, der allerede på det tidspunkt havde godt fat i nabohuset.

– Jeg gjorde, hvad jeg kunne, men det kunne ikke gøre ret meget, siger naboen.

Naboens hus er brændt ned, og brandvæsenet er i skrivende stund i gang med efterslukningen. Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, at der skal brandefterforskere til stedet for at fastslå brandårsagen.

Den er for nuværende ukendt. Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få kontakt til vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi. På Twitter skriver politiet dog, at branden startede i carporten og siden bredte sig til huset.

Ifølge naboen er der ikke nogen inde ved siden af, der er kommet til skade i forbindelse med branden, men det har ikke været muligt at få bekræftet ved politiet. Selve beboelseshuset stod ikke til at redde, så redningsmandskabet blev sat til at redde en tilhørende ladebygning.

Branden bredte sig fra carporten til beboelsesejendommen. Der brændte ned. Foto: Presse-fotos.dk
Branden bredte sig fra carporten til beboelsesejendommen. Der brændte ned. Foto: Presse-fotos.dk
Branden bredte sig fra carporten til beboelsesejendommen. Der brændte ned. Foto: Presse-fotos.dk
Branden bredte sig fra carporten til beboelsesejendommen. Der brændte ned. Foto: Presse-fotos.dk
Powered by Labrador CMS