Skip to main content

Eks-drabschef: Dumt at slå svigermor ihjel

Tidligere drabschef Bent Thuesen afslører her, om den perfekte forbrydelse kan lade sig gøre

Langt de fleste mordere bliver afsløret. Men Bent Thuesen er overbevist over, at nogle drab aldrig bliver registreret. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Langt de fleste mordere bliver afsløret. Men Bent Thuesen er overbevist over, at nogle drab aldrig bliver registreret. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Som politimand gennem mange år er jeg ofte blevet spurgt, om  det er muligt at begå den perfekte forbrydelse. Der har været spørgsmål om, hvordan man kan lave nogle hurtige penge, uden at det vel og mærke bliver opdaget.

Eller den lidt mere grove: Hvordan kan jeg hjælpe svigermor afsted på den sidste rejse?

Ved en perfekt forbrydelse forstår man, at det slet ikke bliver opdaget, at der er sket en kriminel handling . Eller også at politiet ikke kan finde tilstrækkeligt med beviser for, at der er sket en forbrydelse.

Den teknologiske udvikling med en blanding af IT dygtige og kyniske bedragere har givet mange sager, der ikke er blevet opklaret. Ofte sidder mange af disse banditter i lande, der ikke kan nås gennem det internationale politisamarbejde.

Klodsede bedragere

Mange af de mere kendte svindlere er noget mere klodsede i deres handlinger, som gør at de bliver afsløret.
Vi husker den begærlige Britta Nielsen fra Socialstyrelsen. Det lykkedes hende som betroet sagsbehandler i Socialministeriet  at svindle sig til i alt 117 millioner kroner, som hun overførte til sin egen konto.

Svindlen sluttede først, da en opmærksom medarbejder i Roskilde kommune undrede sig. Så faldt Britta Nielsens korthus brat sammen.
Hvis hun nu ikke havde været så begærlig og havde standset overførslerne til egen konto, da hun nåede omkring de 100 millioner kroner, ville hendes kæmpe svindelnummer måske aldrig være blevet opdaget.
Britta Nielsen kunne have fortsat med at være en respekteret sagsbehandler i Socialministeriet. Uden økonomiske bekymringer kunne hun have levet et stille liv med ranch i Sydafrika og ejer af milliondyre heste og meget mere.

Fældes af begærlighed

Men som mange andre svindlere så kunne hun ikke få nok
Det er ofte netop begærligheden, der afslører svindlerne. Når det er let at bedrage for små beløb, så er det fristende at fortsætte til større beløb.

Lad mig slå det fast med det samme. Det er en dårlig ide bare at overveje tanken om at dræbe svigermor – eller et andet menneske i øvrigt. Tariffen er enkel – 12 års fængsel og et smadret liv.

Langt de fleste drab i Danmark opklares. Drabsmanden findes i mere end 90 procent af drabssagerne i den dræbtes familie eller omgangskreds.
I kategorien af uopklarede drab har der ofte ikke været nogen former for relationer mellem offer og drabsmand.

Nogle drab registreres aldrig

Jeg er ikke i tvivl om, at der i Danmark er begået mord, som aldrig er blevet registreret som drab.
Der kan være sager, hvor politiet ikke har fundet nogen tegn på, at der er sket en forbrydelse. Det kan være en kombination af sygdomsforløb eller alder, hvor myndighederne så  har vurderet, at den afdøde fik en naturlig død.
Der kan også være tale om pårørende, der med en ekstra morfinpille har fremskyndet afslutningen af livet for det dødssyge familiemedlem. Ved mange dødsfald efter sygdom i hjemmet, bliver politiet ikke tilkaldt, og det er den enkelte vagtlæge, der så vurderer og skriver dødsattesten – ofte ud fra sygdomsforløb og journal.

Det kan ligeledes være sager, hvor omstændighederne tydeligvis peger på selvmord, men en nærmere efterforskning viser, at det i virkeligheden er et drab.

Seriemorderen blev fældet

Vi har i nyere tid haft flere sager, hvor personer er blevet forsøgt dræbt eller slået ihjel – uden, at det umiddelbart blev opdaget, at det var tale om drabssager.
En af disse sager er  fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske blev dømt for fire drabsforsøg, fordi hun på sine vagter på sygehuset gav patienterne en overdosis medicin. Der gik lang tid før en årvågen kollega blev mistænksom.
Sagen med seriemorderen fra København, der i 2019 kvalte tre ældre personer inden for en måned, er også en sådan sag. Det var først ved det 3. dødfald, at det stod klart, at der reelt var tale om tre drabssager.

Det er politiets opgave at vurdere et uventet dødsfald. Selv om alt minder om en naturlig død, så er det politiet, der umiddelbart skal sikre, at det i virkeligheden ikke er et kamufleret drab. Det kan være en svær og ansvarsfuld opgave for den unge betjent, der er kaldt ud til en lejlighed, hvor der ligger et lig. Det sker da også ofte, at der startes en drabsefterforskning, der  efterfølgende viser, at der ikke er sket en forbrydelse.

Leder efter de skjulte spor

I min tid som drabschef havde jeg et fantastisk samarbejde med Retsmedicinsk Institut, hvor nogle af landets dygtigste retsmedicinere spillede helt afgørende roller i mange af vores sager.
Når der er mistanke om, at der ikke er tale om en naturlig død, så tilkaldes retsmedicinerne.

Når det vurderes, at vi har med et drab at gøre, så starter en ret stor proces med teknikere, retsmedicinere og engagerede efterforskere. Alle leder efter spor, der kan fælde gerningsmanden.
Selv om drabsmænd ofte gør meget for at undgå afsløring, så er de fleste meget irrationelle umiddelbart efter, at de har begået et drab. De er ikke opmærksomme på at slette de nærmest usynlige spor.
De tekniske muligheder for sporsøgning er konstant under udvikling. Så selv efter den mest grundige rengøring, vil der fortsat være afgørende spor.
Liget er meget vigtigt i en drabssag. Når en person planlægger et mord, så indgår der selvfølgelig også overvejelser om bortskaffelse af liget.
Sagerne om Lundin og ubådssagen er skræmmende eksempler på, hvor langt kyniske personer er parate til at gå.

Drabsmanden optrådte irrationelt

Jeg stod selv i spidsen for efterforskningen i sagen om Kirsten Bay Andersen, der blev dræbt på en båd i Haderslev fjord og efterfølgende sænket ned med en blyklods om fødderne.
Det var et tilfældigt møde mellem gerningsmanden og offer, der blev skæbnesvangert for Kirsten. Det kunne i princippet have været en hvilken som helst kvinde.
Her var det drabsmandens irrationelle adfærd, der var med til at fælde drabsmanden, som senere blev idømt livstid.

De, der har begået en forbrydelse, skal leve med frygten for at blive opdaget.
Mange mindre forbrydelser bliver begået af vaneforbrydere, der ikke ligefrem kæmper med dårlig samvittighed.
I min tid i politiet har jeg talt med mange gerningsmænd, der fortalte, at det var psykisk hårdt at skulle leve med frygten for, at politiet ville dukke op, når de havde gæster eller på vej i børnehave med deres børn.

Frygten er der altid

Frygten for afsløring vil således altid være tilstede.

Jeg husker en svindelmistænkt kvinde, der var ansat i en bank. Hun nærmest hulkede, da hun blev afhørt. Det var ikke så meget af skam og frygt for at miste sit arbejde – men af lettelse over, at hun nu var afsløret. Hun skulle ikke længere gå i evig frygt for, at politiet bankede på døren.

En drabssag bliver aldrig forældet. Selv om det ved efterforskningen i en drabssag ikke blev bevist, hvem der var gerningsmand, så skal han gå med frygten for afsløring resten af livet.

De 12 års fængsel begynder måske i morgen, når politiet ringer på døren?

Så mit bedste råd er: Luk ørene og hold fingrene fra svigermor.

Del din kommentar