Er det en dårlig idé at købe en bil nu?

Så længe lovforslaget om ny registreringsafgift ikke er vedtaget, bør man ikke købe en ny bil, mener FDM

Udgivet Opdateret

– Vent med at købe en ny bil.

Sådan lyder opfordringen fra bilejernes forbrugerorganisation FDM.

Det skyldes, at lovforslaget til ændring af registreringsafgiften endnu ikke er blevet politisk vedtaget, og det skaber “forvirring og usikkerhed”.

– Helt overordnet er vi glade for, at der er fundet en ny løsning, der også kommer til at gøre det nemmere og mere fordelagtigt at købe en ny elbil eksempelvis, siger Thomas Møller Thomsen, administrerende direktør i FDM.

– Men da lovforslaget ikke er vedtaget endnu, så er der usikkerhed omkring, hvordan det endelig lovforslag ender og dermed prisen for forbrugeren.

Du lægger ud

Det er dog ikke den eneste problemstilling. FDM peger også på, at Skat ikke er klar til at administrere det nye afgiftssystem før en gang til juni.

– Så når en forbruger i dag går ud og køber en bil, så bliver det i gåseøjne a conto, at man opkræver afgiften. Så kan forbrugeren risikere at lægge en for høj afgift ud, indtil man på et tidspunkt kan få sine penge tilbage.

Helt konkret betyder det, at hvis man eksempelvis køber en Volkswagen E-UP-elbil eller en Tesla Model S-elbil, så skal man betale registreringsafgift på henholdsvis 11.700 kroner og 423.800 kroner.

FAKTA: De færreste elbiler bliver billigere

Priseksempler på populære grønne biler i 2021 i forhold til 2020:

Pris 2020                   Ændring 2021

VW E-UP!                         EL    200.500 kr.        0 kr./ingen

Nissan Leaf                      EL    267.500 kr.         0 kr./ingen

Hyundai KONA              EL     311.700 kr.          0 kr./ingen

KIA                               Plug-in  283.600 kr.        stiger 22.500 kr.

Tesla Model S                 EL    796.100 kr.          stiger  40.400 kr.

Tesla Model X                 EL    899.700 kr.         stiger  55.200 kr.

Porche Taycan                EL   1.797.700 kr.        stiger 262.300 kr.

Mitsubishi Outlander Plug-in  359.100 kr.      falder 33.900 kr.

Tesla Model 3                    EL     496.300 kr.     falder  14.100 kr.

Mercedes E-klasse       Plug-in  651.900 kr.     falder  129.900 kr.

Kilde: Autobranchen

Det burde man ikke med det nye lovforslag, men da systemet ikke er klart, skal man alligevel betale pengene. De vil så blive tilbagebetalt på et senere tidspunkt.

– Vi håber, at politikerne kan finde en løsning, der ikke sætter forbrugerne i klemme.

– Vi risikerer at se ind i et halvt år, hvor der kunne være solgt flere grønne biler, men hvor forbrugerne bør holde sig tilbage, indtil der er afklaring på den endelig pris, og hvordan man sikrer sig, at forbrugerne ikke skal lægge penge ud til en afgift, der er for høj, siger Thomas Møller Thomsen.

Bilimportører: Du kan sagtens købe bil

Hos De Danske Bilimportører, brancheorganisation for bilimportørerne, er man ikke enig med FDM i opfordringen om at vente med at købe ny bil.

Administrerende direktør Mads Rørvig argumenterer for, at det heller ikke er første gang, at man i Danmark ændrer bilafgifter.

– Denne gang håndterer man det på præcis samme måde, som man tidligere har gjort.

– I Danmark har vi også en god tradition for, at når man har lavet en politisk aftale, så er det også det, der bliver loven,

– Så det er helt normal praksis, og det mener vi godt, at man kan købe bil efter, siger Mads Rørvig.

FAKTA: Markedet for billån er også ændret

Priseksempler på populære grønne biler i 2021 i forhold til 2020:

Pris 2020                   Ændring 2021

VW E-UP!                         EL    200.500 kr.        0 kr./ingen

Nissan Leaf                      EL    267.500 kr.         0 kr./ingen

Hyundai KONA              EL     311.700 kr.          0 kr./ingen

KIA                               Plug-in  283.600 kr.        stiger 22.500 kr.

Tesla Model S                 EL    796.100 kr.          stiger  40.400 kr.

Tesla Model X                 EL    899.700 kr.         stiger  55.200 kr.

Porche Taycan                EL   1.797.700 kr.        stiger 262.300 kr.

Mitsubishi Outlander Plug-in  359.100 kr.      falder 33.900 kr.

Tesla Model 3                    EL     496.300 kr.     falder  14.100 kr.

Mercedes E-klasse       Plug-in  651.900 kr.     falder  129.900 kr.

Kilde: Autobranchen

Virker med tilbagevirkende kraft

Regeringen og støttepartier blev i december enige om en grøn omstilling af vejtransporten, der skønnes at medføre 775.000 el- og hybridbiler i 2030.

Aftalen indeholder også initiativer, der reducerer udledningen af drivhusgasser med 2,1 millioner ton.

Den forventes at træde i kraft 1. juni 2021, men vil reelt have virkning fra 18. december 2020 med tilbagevirkende kraft.

Den nye aftale

Priseksempler på populære grønne biler i 2021 i forhold til 2020:

Pris 2020                   Ændring 2021

VW E-UP!                         EL    200.500 kr.        0 kr./ingen

Nissan Leaf                      EL    267.500 kr.         0 kr./ingen

Hyundai KONA              EL     311.700 kr.          0 kr./ingen

KIA                               Plug-in  283.600 kr.        stiger 22.500 kr.

Tesla Model S                 EL    796.100 kr.          stiger  40.400 kr.

Tesla Model X                 EL    899.700 kr.         stiger  55.200 kr.

Porche Taycan                EL   1.797.700 kr.        stiger 262.300 kr.

Mitsubishi Outlander Plug-in  359.100 kr.      falder 33.900 kr.

Tesla Model 3                    EL     496.300 kr.     falder  14.100 kr.

Mercedes E-klasse       Plug-in  651.900 kr.     falder  129.900 kr.

Kilde: Autobranchen

Powered by Labrador CMS