Fanget i sne-kaos: Tvunget til at sove i bilerne

Der er dømt snekaos på den tyske Autobahn

Udgivet Opdateret

70 kilometer kø, 12 timers venten og overnattende bilister på motorvejen.

Der er ikke meget fahr’n auf der Autobahn over forholdene på den tyske asfalt i disse dage.

Det skriver Der Tagesspiel.

Særligt omkring Bielefeld i Nordrhein-Westfalen er den helt gal.

Hovedfærdselsåren A2 løber forbi byen, og her er trafikken absolut sneet til.

Fra mandag eftermiddag har lastbiler siddet fast i trafikken, der måtte lukkes i begge retninger. Alle rastepladser i området er ligeledes oversvømmet af lastbiler, der har søgt ly for vintervejret.

Andre steder har der været udstedt forbud mod lastbilkørsel grundet vintervejret. Der er imidlertid allerede blevet udstedt omkring 340 bøder for overtrædelser af dette.

Stort set hele Tyskland har været ramt af snevejr de seneste dage, og der er registreret nattetemperaturer på -18 grader.

Powered by Labrador CMS