Fanget midt på sø: Reddet af helikopter

Spottet ude på midten af stor sø

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

To teenagere blev lørdag eftermiddag reddet med helikopter fra midten af Skarresø ved Holbæk.

Det oplyser vagtchef Boye Rasmussen til Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter under videoen

10 Interesting Facts About Earth's Oceans
featured by

– Klokken 14.22 fik vi flere anmeldelser om, at der var børn ude på isen midt på søen. Skarresø er vel 2,5 kilometer lang og 1,5 kilometer bred, så jeg slog selvfølgelig den store alarm og rekvirerede blandt andet en helikopter, siger vagtchefen.

Det var dog ikke børn, der var ude på søen, men to 19-årige unge mænd.

– Vi havde en patruljevogn på begge sider af søen. Vi fik råbt dem an og forklaret dem, at de skulle lægge sig ned med afstand til hinanden for at fordele trykket. Der ventede de så, indtil helikopteren kom og reddede dem, siger Boye Rasmussen.

Fløjet ind

Helikopteren fløj de to 19-årige ind til bredden, hvor politiet ventede.

– Her blev de sigtet for ulovlig færdsel på isen. De har nok fået sig en oplevelse for livet, formoder vagtchefen, der kraftigt opfordrer folk til at tænke sig om, så længe isen stadig er usikker rundt om på søerne.

– Det er ganske ubetænksomt at gå ud på isen. Det skal man lade være med, som det ser ud lige nu, siger Boye Rasmussen.

Powered by Labrador CMS