Farlig drone lukker dansk lufthavn

Ifølge pressetalsmand kunne det været gået helt galt

En drone fik fredag lukket luftrummet omkring Aalborg. Arkivfoto: Donald Miralle/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Fredag aften lukkede Flyvestation Aalborg luftrummet omkring lufthavnen.

En uidentificeret drone fløj for tæt på.

Det skriver Nordjyske.dk.

Den blev opdaget inden for den såkaldte ottekilometers-zone, hvor der ikke ikke må flyve droner.

Det betød altså lukning af luftrummet, hvilket bevirkede, at redningshelikopter måtte vente på at komme på mission, ligesom et passagerfly blev forsinket.

Efter et kvarter kunne der igen åbnes for trafikken.

Kan koste fængsel

Det kan koste en fængselsstraf at overtræde dronereglerne.

– Sådan en episode kan måske virke harmløs, men man kan sammenligne det med at kaste sten ned fra en motorvejsbro. Hvis en drone rammer et fly, kan det koste liv, siger Morten Valenting, presseofficeren ved Flyvestation Aalborg, der vurderer, at det kunne have fået fatale konsekvenser, hvis den havde ramt et fly eller en helikopter.

Det har indtil videre ikke været muligt at identificere. hvem der fløj med dronen.

Du kan læse mere om drone-reglerne HER.

Powered by Labrador CMS