Fem brande på ingen tid: Pyroman på spil?

Travl nat for politi og brandvæsen

Udgivet Opdateret

Politi og brandvæsen fik pludselig særdeles travlt i København tirsdag aften.

På kort tid måtte man rykke ud til fem brande. Alle i et forholdsvis afgrænset område omkring Nørrebro og Nordvest:

– Det gør det nærliggende at tro, at det er den eller de samme, der står bag, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer, til Newsbreak.dk.

Der var tale om tre brande, der har ramt i alt otte biler samt to brande i affaldsskure, det ene ved en institution ved Tagensvej.

Onsdag morgen står politiet fortsat på bar bund i forhold til, hvem der står bag brandene:

– Men vi hører hellere end gerne fra folk, der har set eller hørt noget, siger vagtchef Henrik Stormer.

Politiet har natten igennem været ekstra til stede i området, hvor man blandt andet har sikret spor til videre efterforskning i sagen.

Powered by Labrador CMS