Finansloven er på plads

Fra næste år bliver uddannelsesloftet og omprioriteringsbidraget på kultur fjernet med finanslovaftalen.

Udgivet Opdateret

Rød blok har mandag aften indgået en finanslov for næste år efter lange forhandlinger i Finansministeriet.

Aftalen betyder, at uddannelsesloftet fjernes sammen med omprioriteringsbidraget på kulturområdet.

– Jeg har skulle forhandle med nogle partier, som har kæmpet som løver for deres mærkesager. Vi har haft det sådan, at det ikke skulle være hurtigt færdigt, men være en god aftale for Danmark, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Socialdemokratiet har tidligere foreslået at fjerne uddannelsesloftet, men det var ikke en del af regeringens udspil til finansloven.

I 2017 blev uddannelsesloftet justeret, så alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Nu bliver det afskaffet, hvilket blandt andre De Radikale har haft fokus på.

– Vi styrker uddannelserne ved at rive uddannelsesloftet ned, siger politisk leder Morten Østergaard (R) ved præsentationen sammen med regeringen, de tre støttepartier samt Alternativet.

Du kan læse mere om minimumsnormeringerne, der har været et stort samtaleemne den seneste tid, her:

Minimumsnormeringer på finansloven.

Powered by Labrador CMS