Fjerde dag i rap: Over 1200 smittede

Samtidig stiger dødstallet.

Der er registreret 1257 nye smittetilfælde af corona det sidste døgn. Foto: Ina FASSBENDER/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Der er registreret 1257 nye smittetilfælde af corona i Danmark, oplyser Statens Serum Institut, SSI.

Antallet af indlagte falder med 11 til 244.

Af dem ligger 39 på intensiv. 20 ligger i respirator.

Der er registreret fem nye dødsfald.

– Jeg lægger mærke til, at den stigende tendens i indlæggelsestallene ser ud til at være stoppet og stagneret. Så det ser ikke ud til, at der er tiltagende belastning på hospitalerne.

Sådan lyder vurderingen fra Kasper Iversen, professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital.

– Selvfølgelige er der lokale forskelle, fordi der er forskel på, hvor meget smitte der er i kommunerne og regionerne. Men efter min viden, er der ikke nogen hospitaler, der for alvor er hårdt presset, siger han.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

Symptomer på coronavirus

Oplever du følgende symptomer, kan det være fordi, du lider af sygdommen:

– Feber
– Tør hoste
– Besværet vejrtrækning
– Åndenød

Powered by Labrador CMS