Flere har modtaget pulver-breve

Flere politikredse melder nu ud om pulverfund

Politiet har i dag afspærret to bankfilialer efter fund af ukendt pulver Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Både torsdag og fredag har flere Jyske Bank filialer modtager breve med pulver fra en ukendt afsender.

Tidligere i dag modtog både banker i Kolding og Fredericia pulver-breve, og nu fortæller Midt og Vestjyllands Politi, at flere politikredse har modtaget trusselsbrevene.

– Det er en sag, som vi ser på med stor alvor, og som vi prioriterer højt. Trusselsbreve med pulver skaber utryghed hos modtagerne, og i den her sammenhæng er der tale om en overtrædelse af straffelovens § 266, fortæller politiinspektør Hans Roost i en pressemeddelelse.

Fængselsstraf

De foreløbige undersøgelser af indholdet i brevene, som Statens Serum Institut i København har foretaget, viser, at der er tale om et ufarligt stof.

Midt- og Vestjyllands Politi er i gang med at sikre spor og samarbejder også med politiets nationale kriminaltekniske center om opklaringsarbejdet.

Det kan kan give op til to års fængselsstraf at sende sende trusselsbreve med pulver, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS