Forsvundet 14-årig fundet i god behold

Borgere i lokalområdet opfordres til at holde øje med drengen.

En patrulje blev sendt ud til findestedet. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

Opdatering:

Nordjyllands Politi meddeler på Twitter, at efterlyste 14-årige Anders er fundet igen i god behold.

Anders var på sin cykel, da han mødte en borger, der kontaktede politiet, der sendte en patrulje til stedet.

Forældrene til den 14-årige er underrettet.

Politiet takker på Twitter offentligheden for hjælp i sagen.

Original artikel:

Nordjyllands Politi leder mandag efter 14-årige Anders.

Anders er autist, og han har forladt sin bopæl i Brønderslev. Politiet opfordrer borgere i lokalområdet til at holde øje med Anders i haver, carporte og lignende steder. Han er muligvis forsvundet med en hvid/blå drengecykel, og ser man en sådan cykel, bedes man også være opmærksom på, at den kan tilhøre Anders.

Politiet har udsendt følgende signalement af den forsvundne dreng:

“Anders beskrives som værende dansk, ca. 165 cm høj, spinkel af bygning. Kort mellemblond hår. Anders er iført en blå Puma trøje med hvidt logo, sorte Hummelbukser og blå/gule Salomon sko. Han medbringer muligvis en hvid/blå drengecykel og bærer en sølvfarvet cykelhjelm.”

Ser man Anders, eller hans cykel, bedes man kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Newsbreak.dk følger sagen …

Powered by Labrador CMS