Fraråder udkørsel

Politiet advarer

Udgivet Opdateret

– Det er helt gak-gak.

Sådan udtrykker vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss trafiksituationen på en del af Fyn.

Fyn er ikke det eneste sted, hvor der gøres klar til uvejret.

DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, har mandag udsendt et varsel om snestorm.

Ét af de steder, der er berørt, beder nu borgerne om at blive hjemme – og især undgå al unødvendig udkørsel.

Varslet gælder for Bornholm, Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster – og samtidig er der varsel for snefygning for Sønderjylland, Fyn, Sydsjælland og Møn.

Hvor meget sne, der falder vil variere meget fra sted til sted.

“Det er sikkert, at det kommer til at blæse og der i en længere periode kommer vedvarende sne”, skriver DMI på sin hjemmeside.

– På Bornholm kan der falde mellem 10 og 30 centimeter sne, samtidig med, at det fortsat vil blæse. Vi risikerer decideret snestorm, sagde Trine Pedersen, vagtchef ved DMI, mandag morgen til Newsbreak.dk.

Det er da også netop Bornholm, der råder borgerne til ikke at køre ud efter klokken 18.

– Vi er ved at gøre bæltekøretøjerne klar, siger Peter Johansen, vagtchef ved Bornholms Politi, til Newsbreak.dk.

Han fortæller videre, at lige nu ser øens nordøstkyst fin ud, mens der på vestkysten er en del fygning.

Indtil videre har der dog ikke været registreret færdselsuheld eller -ulykker.

– Men der er væltet et træ, så man skal passe på, siger vagtchefen, der kommer med en klar opfordring:

– Husk at tænde baglyset, hvis det ikke selv gør. Ellers kan det skabe farlige situationer, siger han.

Varslet gælder fra klokken 03 til onsdag klokken 18.

På Fyn har vagtchefen netop hørt fra en patrulje fra nordvestfyn, at snefygningen er om end meget voldsom – det, han omtalte som ‘gak-gak’.

– Men det skifter. Vejene kan være fine, pludselig – et sted uden bevoksning – fyger det, siger han.

Han forventer, at de små veje fyger til – og har et håb om, at bilisterne kan klare det.

– De har jo ikke kørt i sådan et vejr i fire år, som han udtrykker det.

For at opnå kriteriet for snestorm, skal der falde mere end 10 centimeter sne på seks timer og samtidig skal der blæser mere en 10 m/s. Snefygning skal der ligge mindst 10 centimeter løs frostsne og vinden skal overstige 10 m/s.

Send gerne et billede af, hvordan der ser ud i dit område lige nu. Det kan du gøre på redaktion@newsbreak.dk

Powered by Labrador CMS