Fundet død efter ulykke

Det skal nu undersøges, om føreren er død som følge af ulykken eller et ildebefindende forinden

Manden blev fundet livløs i bilen. KLIK FOR MERE. Foto: Localeyes.dk
Manden blev fundet livløs i bilen. KLIK FOR MERE. Foto: Localeyes.dk
Udgivet Opdateret

En 81-årig mand er fundet død efter en ulykke på Ribevej ved Egtved tirsdag.

Det oplyser vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk.

– Han blev fundet livløs i bilen, og genoplivning lykkedes ikke, siger vagtchefen.

Det er dog uvist, hvorvidt manden er omkommet som følge af ulykken, eller om han har fået et ildebefindende forinden, der så har resulteret i, at bilen kørte galt:

– Det er det, vi skal have undersøgt nu, siger Jørn Bystrup til Newsbreak.dk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 9.34.

Den afdøde er fra Vejen-området og de pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS