Gamle butik brændte: Så kom Fødevarestyrelsen

Abo Ramo i det vestlige Aarhus har fået en sur smiley, fordi virksomheden mangler en risikoanalyse.

Virksomheden Abo Ramo fik en sur smiley, fordi den ingen risikoanalyse havde. Den tidligere butik brændte ned. Foto: Genre
Udgivet Opdateret

Den 26. oktober 2020 fik virksomheden Abo Ramo i det vestlige Aarhus besøg af fødevarekontrollen. Det endte ifølge kontrolrapporten ud i en sur smiley.

Ved et kontrolbesøg i maj 2020 blev det forelagt ejeren, at han skulle få lavet en risikoanalyse, da der ikke var nogen tilgængelig. Det udløste to gebyrbelagte opfølgende kontrolbesøg.

På det første besøg blev det altså konstateret, at virksomheden endnu ikke har en skriftlig risikoanalyse, og det har udløst den sure smiley.

Ikke vaskbar pizzaovn

Det seneste kontrolbesøg hos Abo Ramo på Kærtoften i Aarhus er et opfølgende kontrolbesøg, derfor havde kontrollanten fokus på ting, der blev påpeget ved forrige kontrolbesøg.

Heriblandt var blandt andet at dele af produktionsområdet ikke var vedligeholdt.

Dengang blev det skærpet, at lokaler, hvor fødevarer skal håndteres, skal være i så god en stand, at det er muligt at holde rent.

Virksomhedens pizzaovn blev peget ud, da den var bygget op i mursten, der ikke havde glatte sider, som kunne vaskes ordentligt af.

Enkelte steder mangler overfladerne at blive ordnet, men virksomheden kunne vise skriftlig bevis på, at der var planer om at få det klaret indenfor den kommende måned. Resten var blevet udbedret, så standen er i top, fremgår det af kontrolrapporten fra 26. oktober 2020.

Dermed var der altså for en stund udsigt til at bevæge sig væk fra den misfornøjede smiley, Abo Ramo fik i maj.

Butik brændte ned

Det endte dog ikke med en glad smiley, da der fortsat ikke var en risikoanalyse for virksomheden ved kontrollen i oktober. Ved det forrige kontrolbesøg var det også et problem.

Dengang forklarede ejeren, at hans gamle butik brændte ned, så han ikke længere havde sin risikoanalyse.

Ifølge Fødevarestyrelsen er en risikoanalyse en skriftlig rapport, der blandt andet ser på, hvilke risici der er forbundet med de aktiviteter, som virksomheden udfører. Formålet er at have overblik og kontrol over dem, så man sikrer en god arbejdsgang.

Som udgangspunkt skal alle virksomheder lave en risikoanalyse, som oftest er det ledelsen i virksomheden, der står for det, men assistancen kan hentes hos advokater, konsulenter eller virksomhedens revisor.

Hos Abo Ramo blev det i oktober meddelt, at virksomheden havde forsøgt at få kontakt til deres revisor, der skal stå for risikoanalysen, men det har ikke været muligt at få revisoren i tale.

Newsbreak.dk har kontaktet Abo Ramo, men virksomheden er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Powered by Labrador CMS