Gode kostråd til forebyggelse af jernmangel

Det er vigtigt at spise det rigtige, hvis man lider af eller vil undgå jernmangel.

Jernmangel kan blandt andet føre til øget træthed. KLIK VIDERE OG SE, HVILKE FØDEVARER DER ER GODE KILDER TIL JERN. Arkivfoto.
Jernmangel kan blandt andet føre til øget træthed. KLIK VIDERE OG SE, HVILKE FØDEVARER DER ER GODE KILDER TIL JERN. Arkivfoto.
Udgivet Opdateret

Som Newsbreak tidligere har skrevet, så er jernmangel i den danske befolkning et ganske udbredt fænomen. Det viser et forskningsprojekt fra Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter under videoen

Jernmangel medfører, at man bliver træt træt, bleg og uoplagt. Mange lider af svimmelhed får hovedpine og nedsat modstandskraft, som bevirker, at man nemmere får infektioner.

Der er heldigvis noget, man selv kan gøre for at modvirke jernmangel. Det handler blandt andet om den kost, vi sætter til livs.

I galleriet over artiklen er der en række eksempler på jernholdige fødevarer, man med fordel kan spise. 

Det er ikke mindst kvinder i den fødedygtige alder, der er i risiko for jernmangel. Simpelthen fordi de regelmæssigt menstruerer og derved mister jern med blodet som de ikke får får erstattet fordi, de ikke indtager en kost, som indeholder tilstrækkelige mængder jern.

Der er jern i de fleste animalske fødevarer men stoffet findes også i både frugt og grønt. Det hører dog ifølge Sundhed.dk med, at kroppen har har vanskeligere ved at optage stoffet fra sidstnævnte kategori end fra for eksempel kød.

Det er også en kendsgerning, at c-vitamin har en gavnlig effekt på jernoptagelsen. Derfor er det vigtigt, at man til sine måltider sørger for at supplere med fødevarer, der har et rigt indhold af dette.

Vær også opmærksom på, at drikke som kaffe, the og såmænd også alkohol hæmmer optagelsen af jern.

Tommelfingerreglen er, at mænd og ikke-menstruerende kvinder bør få 9 milligram jern per dag. Kvinder, der menstruerer, bør få 15 milligram om dagen.

Er man ikke i stand til at optage det via kosten, kan det være nødvendigt med et ekstra jerntilskud.

Powered by Labrador CMS