Gyngehest gemte på dybt chokerende fund

Tre personer dømt for at sende mdma med posten til Australien og New Zealand. De nægter sig skyldige.

En gyngehest er blevet centrum i retssagen. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Tre personer er torsdag blevet dømt i en noget usædvanlig narkosag, hvor Danmark blev brugt som stoppested for stoffet mdma, som kom fra Holland, og som skulle videre til blandt andet New Zealand og Australien. Newsbreak.dk har tidligere omtalt sagen.

Artiklen fortsætter under videoen.

De tre blev dømt for tilsammen at have haft fingrene i knap 25 kilo mdma.

Den omfattende smugling betyder, at tre personeer er blevet dømt en fængselsstraf. Det betyder, at 71-årige Hanne Lise Svanholm har fået seks års fængsel, 25-årige Jiaojiao Wang skal ni år bag tremmer og 68-årige Xiao Youbin har fået 10 års fængsel.

Jiaojiao Wang og Xiao Youbin blev desuden udvist af Danmark.

– Dommen var i tråd med min strafpåstand, så jeg er godt tilfreds med dommen, siger anklager Kristine Bagger til Ritzau.

De tre personer har alle nægtet sig skydlige i den omfattende sag – og derfor var det heller ingen overraskelse, da de ankede på stedet dommen til Østre Landsret.

Stopper brat

En af de særligt overraskende ting ved hele sagen er, at smuglerne udviste en del opfindsomhed. Stoffet blev sendt med PostNord, men for at skjule narkoen, så havde man blandt andet gemt narkoen i en gyngehest.

Fidusen sluttede dog brat, da politiet i maj i år fik beslaglagt en af pakkerne, som var blevet forsøgt afleveret til et fragtfirma på Frederiksberg.

Mdma er det samme som det aktive stof, der er i ecstasy.

Rigspolitiet vurderede sidste år, at et gram koster mellem 200 og 500 kroner på gadeplan.

Stoffet kaldes også “Molly” eller “Emma”.

Hvad er MDMA?

  • MDMA (3,4-metyléndioksymetamfetamin) er det kemiske navn på det narkotika, der også er kendt som ecstasy.
  • Navnet ectasy bruges dog også om en række andre nært beslægtede stoffer
  • Ecstasy (MDMA) ligger i virkning mellem de centralstimulerende stoffer og de psykedeliske stoffer
  • Ecstasy giver følelse af eufori, varme, kærlighed og interesse for andre mennesker. Man får nedsat søvnbehov, øget svedtendens og risiko for væskemangel (dehydrering)
  • Virkningerne indtræder gradvis efter 30 minutter
  • Rusen varer typisk 4-6 timer
  • Ecstasy er afhængighedskabende. Det kan medføre angst, depression og søvnforstyrrelse.

Kilde Patienthåndbogen (Sundhed.dk)

Rammer sent

Det er et kunstigt stof, som i 1898 blev fremstillet for at dæmpe appetitten. Stoffet blev først for alvor populært i Danmark i 1990’erne.

Det stimulerer hjernen og gør brugeren vågen og mere aktiv. Mange oplever, at mdma positivt påvirker sociale egenskaber, humør og evnen til at nyde musik.

Rusen varer mellem halvanden og fem timer. Den indtræffer en halv til halvanden time efter indtagelse, alt efter hvor meget man har taget.

Powered by Labrador CMS