Skip to main content

Har du pårørende på hospital? Sådan bør du gøre

Personer på plejehjem og hospitaler er i forvejen svækkede og skal ikke udsættes for smittefare.

Du kan gøre følgende for at beskytte dig mod en virus som den nye Coronavirus:
Vask hænder hyppigt og grundigt med sæbe og vand. Brug evt. håndsprit. KLIK VIDERE OG SE FLERE GODE RÅD.  Genrefoto.
Du kan gøre følgende for at beskytte dig mod en virus som den nye Coronavirus: Vask hænder hyppigt og grundigt med sæbe og vand. Brug evt. håndsprit. KLIK VIDERE OG SE FLERE GODE RÅD. Genrefoto.
Huske god fødevarehygiejne. Genrefoto.
Huske god fødevarehygiejne. Genrefoto.
Undgå tæt kontakt med syge personer med symptomer fra luftvejene (hoste og opspyt). Genrefoto.
Undgå tæt kontakt med syge personer med symptomer fra luftvejene (hoste og opspyt). Genrefoto.
Undgå kontakt med levende og døde dyr, bl.a. på madmarkeder. Genrefoto.
Undgå kontakt med levende og døde dyr, bl.a. på madmarkeder. Genrefoto.
Undersøg forholdene i sundhedsvæsenet i det land, du skal rejse til, f.eks. gennem lokale forretningskontakter, venner eller familierelationer. Genrefoto.
Undersøg forholdene i sundhedsvæsenet i det land, du skal rejse til, f.eks. gennem lokale forretningskontakter, venner eller familierelationer. Genrefoto.
Sørg for, at din rejseforsikring dækker hjemtransport i tilfælde af sygdom eller ulykke. Dermed mindsker du risikoen for at blive udsat for smitte på lokale klinikker eller sygehuse. Genrefoto.
Sørg for, at din rejseforsikring dækker hjemtransport i tilfælde af sygdom eller ulykke. Dermed mindsker du risikoen for at blive udsat for smitte på lokale klinikker eller sygehuse. Genrefoto.

De danske regioner anbefaler, at pårørende til patienter på sygehusene minimerer deres besøg.

Opfordringen kommer efter et pressemøde onsdag aften om nye tiltag for at mindske spredningen af coronavirusset i Danmark.

Her sagde statsminister Mette Frederiksen (S):

– Sygehuse og plejehjem opfordres til at begrænse besøgende med øjeblikkelig virkning. Og det er vigtigt, at alle pårørende respekterer det.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Anbefalingen fra regionerne sker for at mindske risikoen for coronasmitte af patienter og personale på landets sygehuse.

– Derfor appellerer regionerne nu til, at pårørende og gæster til patienter på landets hospitaler minimerer deres besøg så meget som muligt – og måske helt undlader at komme på besøg.

– Hvis man alligevel vælger at tage på besøg, så opfordrer regionerne til, at man tænker over, hvor mange man møder op, lyder det i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Der henstilles desuden til, at der på fødegangen kun kommer den allernærmeste familie på besøg, fremgår det af pressemeddelelsen.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke forholdsregler mod coronavirus, du bør tage.

Udsæt ikke syge og svækkede for risiko

Baggrunden for opfordringen er, at patienter, der er indlagt, allerede er syge og svækkede.

Den gruppe skal ikke udsættes for smitterisikoen, lyder opråbet.

Både behandlingsgarantien og udredningsretten sættes efter planen midlertidigt ud af kraft, så hospitalerne i stedet kan have fokus på at behandle personer med coronavirus.

Udredningsretten er en ret til, at man kan blive undersøgt og få en udredning af sine symptomer inden for 30 dage, fra man henvises til et hospital.

Behandlingsgarantien dækker over, at man efter udredningen har ret til behandling for det, man måtte fejle.

I forbindelse med de midlertidige suspenderinger af patientrettighederne kan planlagte operationer og behandlinger blive udskudt.

Der fremsættes torsdag forslag til hastelovgivning, der gør det muligt at gennemtvinge lukning af eksempelvis private institutioner, skoler, dagstilbud og at forbyde arrangementer, hvor mange opholder sig tæt sammen.

Del din kommentar