Har du set 24-årig blive overfaldet?

Østjyllands Politi har brug for at høre fra vidner i forbindelse med en sag om overfald.

Østjyllands Politi søger vidner til et eventuelt overfald på en 24-årig mand i området omkring Holmstrupgårdsvej i Skejby. Foto: Øxenholt Foto
Udgivet Opdateret

Det er ikke lykkedes Østjyllands Politi selv at gennemskue, hvad der skete for en 24-årig mand mandag aften i Skejby nær Aarhus.

Derfor søger politiet vidner, der muligvis kan gøre dem klogere på, hvad manden har været ude for.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Voldsomme hovedskader

Klokken 19.25 blev Østjyllands Politi kontaktet, fordi en 24-årig mand havde henvendt sig på skadestuen i Skejby.

Manden havde voldsomme hovedskader, der muligvis kunne stamme fra et overfald.

Den 24-årige var blevet kørt på skadestuen af en 25-årig mand, der tilfældigvis var kommet kørende ad Holmstrupgårdsvej, da han så den 24-årige, som han kendte.

Her fik den 25-årige moslet den 24-årige ind i bilen, hvorefter de tog på skadestuen.

Ingen viden

Den 24-årige kunne ikke selv hjælpe politiet med en forklaring på, hvorfor han havde fået skader i hovedet, så flere patruljer blev sendt til Holmstrupgårdsvej og Edwin Rahrs Vej.

Her blev tre forskellige steder afspærret og afsøgt med hunde, men der blev ikke fundet noget, der kunne relateres til et overfald.

Det er årsagen til, at Østjyllands Politi gerne fra eventuelle vidner, der kan have set noget i området mandag aften.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 114.

Politiet spærrede tre områder af, som blev afsøgt med hunde. Foto: Øxenholt Foto
Politiet spærrede tre områder af, som blev afsøgt med hunde. Foto: Øxenholt Foto
Powered by Labrador CMS