Her er de billigste mundbind

Spørgsmålet er bare, om der er flere tilbage

Udgivet Opdateret

OPDATERING: Siden artiklen blev skrevet, er der sket en del med priserne på mundbind. Et godt sted at holde sig opdateret på prisudviklingen er påcoronapriser.dk

Mundbind er blevet en utrolig populær vare, efter at Sundhedsstyrelsen har anbefalet at bruge dem i den kollektive transport i myldretiden.

Om du overhovedet kan finde nogen i fysisk butikker eller onlineshops, er det store spørgsmål. Nedenfor følger et overblik over de billigste mundbind, Newsbreak.dk har fundet frem til.

Fælles for alle mundbind er, at de er CE-mærkede, som Lægemiddelstyrelsen anbefaler.

Mellem to og 12,50 kroner per styk

Måske har du allerede været i Matas. Her koster en pakke med fire mundbind 49,95 kroner.

På Lomax.dk er prisen omtrent den samme. Det vil sige 12,44 kroner per styk, hvis du køber 50.

ApoPro, Danmarks Online Apotek, tager 339,95 kroner for 50 styk, hvilket giver en stykpris på 7,99 kroner. Hvis den er udsolgt, kan du gå op i det yderligere beskyttende type IIR-mundbind. Her kan du få fem styk for 59,95 kroner.

Webapoteket.dk sælger 50 styk til 385 kroner, og hvis du er medlem af kundeklubben, kan du komme ned i 327,25 kroner og dermed 6,55 kroner per mundbind.

Normal-kæden, der både har fysiske og onlinebutikker sælger en pakke med 10 mundbind til 57 kroner.

Shoppio.dk kniber sig lige ned under de 5 kroner pr. mundbind med deres  50 styks pakke til 249 kroner.

Onlineshoppen Dealhunter Plus har en pakke med 50 mundbind for 135 kroner og holder altså en pris på 2,70 krone per mundbind.

Der er dog særlige ved Dealhunter Plus, at du skal være medlem for at kunne købe til denne pris. De første 14 dage er gratis, herefter koster det 89 kroner pr. måned.

Dyrehavsbakken i det nordlige København har den laveste pris. Forlystelsesparken har påbudt at bruge mundbind i en række forlystelser og sælger 10 stk. for 20 kroner.

Mundbind: Her er de mest velkendte typer

Type 1:

Beskytter personer omkring brugeren mod direkte smitte fra brugeren

Type 2:

Beskytter båder personer omkring brugeren samt brugeren selv mod at blive smittet

Type 2R:

R betyder, at masken er tæt for væske. Det vil sige, at den holder spyt ude og beskytter bedre end et mundbind uden R.

Kilde: Innoprevent.dk

Powered by Labrador CMS