Her får Danmark sunde tæsk af Norge

Helbredet skranter typisk i to årtier i sidste halvdel af et livsforløb, hvis man er bosat i Danmark. Nordmænd slipper gennemsnitligt med ti sygdomsplagede år og lever samtidig længere end danskere.

Nordmænd har det på visse områder bedre end danskere. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

Danskerne ryger og drikker mere end vores skandinaviske naboer. Det er en tung byrde for sundhedsvæsenet.

Sammenlignet med Norge lever vi dobbelt så mange år med skrantende helbred sidst i livet. Det skriver Mandag Morgen.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Danskerne lever i snit 20 år med negative virkninger af sygdomme som KOL og diabetes. Nordmændene er kun plaget af sygdom i 10 år og lever også længere end danskerne. Det viser en opgørelse, som en af landets førende sundhedseksperter, professor Jes Søgaard, har lavet.

”Vi har en sygdomsbyrde, som vil belaste ethvert sundhedsvæsen, og hvis vi ikke får forebygget vores livsstilssygdomme bedre, kan en ny sundhedsreform i princippet være ligegyldig,” siger han.

Det skyldes i høj grad danskeres forbrug af tobak, som er højere end i de andre nordiske lande. Også blandt dem, der betegner sig selv som rygere.

”Danskere, der ryger, får konstateret lungekræft mere end dobbelt så ofte som rygende svenskere, og vi er det land i norden, hvor flest får konstateret lungekræft. Vi er nødt til at blive bedre til strukturelt at forebygge det – og det handler specifikt om adgangen til cigaretter og priserne på dem,” siger Jes Søgaard til Mandag Morgen.

Der skal mere til

Kampen mod rygning er en af de mest effektive måder at styrke danskernes sundhed på. Med rygeloven og senest aftalen om højere priser på en pakke cigaretter har Folketinget forsøgt at få flere danskerne til at kvitte tobakken. Men der er behov for endnu flere initiativer, mener Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

”Vi skal have flere og hårdere tiltag mod rygning, for det er simpelthen en selvstændig pain in the ass på sundhedsområdet. Det ultimative at gøre i forhold til forebyggelse er selvfølgelig, at ingen af os ryger om et år. Det er helt sikkert den afgørende faktor for, hvor mange år man skranter, før man dør, og derfor vil det have den største effekt,” siger Morten Grønbæk.

Den sociale ulighed i sundhedsvæsenet og særlig i almen praksis er også et væsentligt punkt, hvor en kommende sundhedsreform skal sørge for bedre forebyggelse, fortæller Morten Grønbæk. Erfaringer med forebyggelse viser nemlig, at det ikke rammer de borgere, som har brug for det, godt nok.

”Hvis du skal behandle folk lige, så skal du behandle dem ulige. Behandlingen varierer simpelthen alt efter sociale forhold. Når Hans Hansen, som er gået ud af folkeskolen i 7. klasse, kommer op til sin læge og ikke forstår, hvad lægen fortæller om hans type 2-diabetes, så er du nødt til at afsætte et kvarter ekstra, mens Hans Hansen – kontorchefen i Udenrigsministeriet – forstår det efter fem minutter,” siger Morten Grønbæk.

Powered by Labrador CMS