Herre-klammo: Insekter fundet i popcorn

For få dage siden var der insekter i ris fra samme firma.

Der er fundet insekter i popcorn-majs fra Rema 1000. De er solgt i hele landet. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Hvis du havde tænkt dig at smide dig i sofaen, klar til en film, men en stor skål popcorn i skødet, så kan det være en god ide lige at kigge efter, at de popcorn ikke kribler og krabler.

Ja, du læste rigtigt: Fødevarestyrelsen advarer nemlig forbrugerne – der er fundet insekter i popcorn.

Det drejer sig om Rema 1000 Økologiske Popcornmajs, der er pakket i pakker á 400 gram. På dem står Bedst før dato: 12.06.2020 og
Ean.nr: 5705830008961.

Det er firmaet Nordic Food Partners A/S, der står bag popcornene, der er solgt i Rema 1000 i hele Danmark.

Det er ikke lykkedes Newsbreak.dk at få kontakt til Nordic Food Partners A/S. Det er derfor ikke muligt at oplyse, hvilke insekter, der er fundet i popcornene.

Det er kun fire dage siden, hvor Newsbreak.dk kunne berette, at samme firma havde problemer med insekter i ris i kogepose.

Det kan du læse mere om HER.

Forbrugerne rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.

Powered by Labrador CMS