Skip to main content

I fængsel efter overfald og hærværk

Tirsdag aften stoppede politiet en bil. Nu er to bag tremmer

Sent tirsdag aften stoppede politiet en bil.  Nu er to personer varetægtsfængslet. Foto: Rasmus Skaftved

Sent tirsdag aften stoppede politiet en bil. Nu er to personer varetægtsfængslet. Foto: Rasmus Skaftved

Tre mænd blev tirsdag anholdt i forbindelse med en færdselskontrol på Øster Uttrupvej i Aalborg.

Her fandt politiet både en totenschlæger og en kniv i deres bil.

To af de tre er nu sigtet for blandt andet røveri, hærværk og for overtrædelse af våbenloven .

Det blev ved et grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Bilen, som de tre personer blev anholdt i, blev hurtigt kædet sammen med et hærværksforhold, hvor der var set både totenschlæger og kniv.

Ved dette forhold begik de hærværk mod en personbil efter en kort meningsudveksling med et ungt par. Parret sad inde i deres bil, da ruderne blev knust med slag fra blandt andet en totenschlæger, hvorefter de tre mænd kørte fra stedet.

Den yderligere efterforskning viste, at den ene af de tre formodede gerningsmænd blev fundet i besiddelse af en mobiltelefon, som var blevet frarøvet en mand i Vestbjerg mindre end to timer tidligere.

Ved denne lejlighed var offeret blevet tildelt flere slag med en totenschlæger.

De tre unge mænd blev sigtet for flere forhold, herunder hærværk, overtrædelse af våbenloven, overtrædelse af knivloven og for røveri.

De to varetægtsfængslede, en 17- og 18-årig mand, nægter, og de kærede begge kendelsen om fængsling til landsretten.

Nordjyllands Politi opretholder sigtelsen mod den tredje løsladte, en 18-årig mand.

Del din kommentar