Internettets børnelokkere er på spil

Flere børn oplever grooming - altså digitalt børnelokkeri. Red Barnet og Center for Digital Pædagogik forklarer her, hvad du skal vide som forælder

Grooming kan ske via diverse platforme, spil, apps eller chatfora, hvor barnet i nogle tilfælde kender et par af de andre deltagere fra virkelighedens verden. Men fælles for sagerne er, at groomeren gradvis isolerer barnet fra vennerne og lokker dem over i en 1:1 chat. (Genrefoto) Foto: Damien Meyer/AFP
Udgivet Opdateret

Danske børn og unges sociale liv foregår i stigende grad online.

Og den udvikling er især blevet tilskyndet under pandemien, hvor skoler og fritidsaktiviteter har været lukket.

Men det tiltrækker også voksne med slette hensigter, oplyser både Center for Digital Pædagogik og Red Barnet.

– Vi har set en stigning i antallet af sager med digitale sexkrænkelser og grooming på vores rådgivningstjeneste SletDet.dk, siger Jon Kristian Lange, der er seniorrådgiver hos Red Barnet og ekspert i børns sociale liv.

“Grooming” kan forklares som digitalt børnelokkeri, siger Christian Mogensen, der er specialiseret i internetkultur og digitale fællesskaber ved Center for Digital Pædagogik.

Groomingens otte faser

1. Den kontaktskabende fase
Her forsøger krænkeren at skabe kontakt til barnet ved at lyve om sin identitet. Kontakten indledes oftest online.

2. Opbygning af venskabet
Når kontakten er etableret, vil krænkeren typisk forsøge at afdække særlige problemer, ønsker eller drømme, som barnet tumler med. Relationen udvikles over flere dage eller helt op til flere måneder.

3. Risikovurdering
Krænkeren vurderer herefter risikoen for at blive opdaget. Typisk vil krænkeren afprøve barnets evne til at holde på en hemmelighed, og danne sig et indtryk af, om barnets forældre eller omsorgspersoner kender til barnets færden på nettet.

4. Den eneste ene
Relationen styrkes, så barnet føler sig forpligtet over for det nye venskab. Barnet opfordres til at betro sig til krænkeren, og relationen testes ved at bede om noget til gengæld for fortroligheden. Relationen behøver endnu ikke at have en seksuel karakter, men hvis barnet er tøvende eller afvisende, så reagerer krænkeren ofte med skuffelse.

5. Det seksuelle tema afprøves
I denne fase antager grooming typisk en mere seksuel karakter. Krænkeren vil begynde at spørge ind til barnets erfaringer med kærester, seksuel aktivitet eller den fysiske udvikling. Krænkeren tilbyder sin viden og erfaring og sender nøgenbilleder af sig selv eller børn i seksuelle situationer for at afprøve barnets reaktion.

6. Det digitale overgreb arrangeres
Her foreslår krænkeren typisk at tale sammen over webcam eller at få tilsendt billeder af barnet. Det begrundes ofte med, at krænkeren vil se barnet, eller at barnets billeder er for dårlige. Krænkeren er i høj grad anerkendende og rosende, men når barnet giver efter, ændrer attituden sig til at være mere truende og krævende. Ofte trues barnet med at billeder eller webcam-optagelser offentliggøres.

7. Det fysiske møde arrangeres
Nogle krænker har som endelig mål at mødes fysisk med barnet for at gennemføre seksuel aktivitet. Ved grooming af yngre børn er det seksuelle tema ikke nødvendigvis blevet introduceret. Barnet kan derfor være af den overbevisning, at de skal mødes med en ven, der har fælles interesser. I sådanne tilfælde er det først ved det fysiske møde, at krænkeren kræver, at barnet medvirker i seksuel aktivitet.

Hvis barnet er tøvende eller afvisende overfor et møde, vil krænkeren som i fase 4 reagere insisterende og med skuffelse. Krænkeren vil typisk også bruge trusler om offentliggørelse af billeder eller optagelser som afpresning til at gennemføre et fysisk møde.

8. Hemmeligheden fastholdes
Gennemgående for denne og de tidligere faser er, at krænkeren understreger det unikke forhold, og at andre ikke vil kunne forstå det, hvorfor barnet må holde det hemmeligt. Ofte vil krænkeren pålægge barnet ansvar, skyld og skam og påstå, at barnet har gjort noget ulovligt og vil blive straffet.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd.

Nogle opsøger børnene med henblik på seksuelle ydelser, andre for at hverve dem til radikal aktivisme eller kriminalitet.

– Fælles er, at relationen ofte opstår i digitale universer, hvor der er andre til stede. Det kan være gaming, hvor man måske spiller syv-otte personer sammen, men hvor relationen gradvis bliver personlig, siger han.

I andre tilfælde opstår relationen via sociale medier, men igen vil groomeren typisk foreslå, at de hopper over på en anden platform.

– Derved “går de afsides” digitalt, så barnet langsomt isoleres, forklarer Christian Mogensen.

Her har pandemien også spillet en rolle, tilføjer Jon Kristian Lange.

For det første har de unge været mere online. For det andet har de været mere isoleret fra skole og venner.

– Derfor er grænserne lige så stille skredet, og de har ikke fået realitetstjekket fra vennerne, der siger: “Ej, ham kender du overhovedet ikke, hvorfor skriver du med ham”, nævner Jon Kristian Lange.

Men netop fordi digitale fællesskaber, sociale medier og gaming er vigtigt for børnenes sociale liv, skal de ikke stå alene.

Tænk på det, som var det fodbold, barnet gik til, foreslår Christian Mogensen.

– Sæt dig på sidelinjen, vis interesse, spørg ind til holdkammeraterne og sejre, opture og nedture, siger han.

FAKTA: Chat, sociale medier og gaming smelter sammen

1. Den kontaktskabende fase
Her forsøger krænkeren at skabe kontakt til barnet ved at lyve om sin identitet. Kontakten indledes oftest online.

2. Opbygning af venskabet
Når kontakten er etableret, vil krænkeren typisk forsøge at afdække særlige problemer, ønsker eller drømme, som barnet tumler med. Relationen udvikles over flere dage eller helt op til flere måneder.

3. Risikovurdering
Krænkeren vurderer herefter risikoen for at blive opdaget. Typisk vil krænkeren afprøve barnets evne til at holde på en hemmelighed, og danne sig et indtryk af, om barnets forældre eller omsorgspersoner kender til barnets færden på nettet.

4. Den eneste ene
Relationen styrkes, så barnet føler sig forpligtet over for det nye venskab. Barnet opfordres til at betro sig til krænkeren, og relationen testes ved at bede om noget til gengæld for fortroligheden. Relationen behøver endnu ikke at have en seksuel karakter, men hvis barnet er tøvende eller afvisende, så reagerer krænkeren ofte med skuffelse.

5. Det seksuelle tema afprøves
I denne fase antager grooming typisk en mere seksuel karakter. Krænkeren vil begynde at spørge ind til barnets erfaringer med kærester, seksuel aktivitet eller den fysiske udvikling. Krænkeren tilbyder sin viden og erfaring og sender nøgenbilleder af sig selv eller børn i seksuelle situationer for at afprøve barnets reaktion.

6. Det digitale overgreb arrangeres
Her foreslår krænkeren typisk at tale sammen over webcam eller at få tilsendt billeder af barnet. Det begrundes ofte med, at krænkeren vil se barnet, eller at barnets billeder er for dårlige. Krænkeren er i høj grad anerkendende og rosende, men når barnet giver efter, ændrer attituden sig til at være mere truende og krævende. Ofte trues barnet med at billeder eller webcam-optagelser offentliggøres.

7. Det fysiske møde arrangeres
Nogle krænker har som endelig mål at mødes fysisk med barnet for at gennemføre seksuel aktivitet. Ved grooming af yngre børn er det seksuelle tema ikke nødvendigvis blevet introduceret. Barnet kan derfor være af den overbevisning, at de skal mødes med en ven, der har fælles interesser. I sådanne tilfælde er det først ved det fysiske møde, at krænkeren kræver, at barnet medvirker i seksuel aktivitet.

Hvis barnet er tøvende eller afvisende overfor et møde, vil krænkeren som i fase 4 reagere insisterende og med skuffelse. Krænkeren vil typisk også bruge trusler om offentliggørelse af billeder eller optagelser som afpresning til at gennemføre et fysisk møde.

8. Hemmeligheden fastholdes
Gennemgående for denne og de tidligere faser er, at krænkeren understreger det unikke forhold, og at andre ikke vil kunne forstå det, hvorfor barnet må holde det hemmeligt. Ofte vil krænkeren pålægge barnet ansvar, skyld og skam og påstå, at barnet har gjort noget ulovligt og vil blive straffet.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd.

Tag også en snak om, hvad de skal gøre, hvis de møder en ubehagelig person.

For i de sager, hvor det er gået galt, har de unge typisk også haft en dårlig mavefornemmelse, forklarer Christian Mogensen.

– Problemet er, at de føler, at de skylder groomeren noget – fordi de måske har fået penge eller gaver. Men de skal vide, at det altid er okay at sige nej, siger han.

Del intet

Det kan også være en fin huskeregel, at man ikke skal dele noget i en gaming-chat, som man ikke selv ville lægge på Facebook eller Instagram.

Drengene groomes nemlig ofte via chatfora, som bruges i forbindelse med gaming. Og groomerne er dygtige til drypvis at lokke navne, adresser, skolens navn eller sågar nøgenbilleder ud af de unge.

– Det bruger de til at lægge et samlet pres, som kan virke fuldstændig uoverskueligt for barnet, forklarer Christian Mogensen.

Et eksempel herpå er en sag fra Nordsjællands Politi, der viste sig at række ud over Danmark.

Den sag handlede om en 57-årig mand, der blev tiltalt for mere end 300 forhold, hvor han havde lokket andre, primært børn, til at sende nøgenbilleder og onanere for ham via videochat. Måden, manden var kommet i kontakt med børnene på, er grooming.

Luk de unge ind

Situationen bliver ekstra penibel, hvis barnet ikke kan gå til forældrene.

Man må gerne sætte grænser for barnets færden online. Men sørg for, at der er en kattelem, så de unge kan betro sig, hvis det går galt alligevel, råder Jon Kristian Lange.

– Det er supervigtigt. I de grooming-sager, hvor forældrene har været meget restriktive, kan vi se, at børnene har gået længere tid uden at søge hjælp, siger han.

Sker ikke kun på nettet

Begrebet er ikke noget, der kun forekommer på nettet. Men krænkerne har lettere ved at operere online, fordi det er nemmere at virke troværdig her. På nettet kan enhver voksen give sig ud for at være et barn. I den ene ende af en chat kan der derfor sidde et mindreårigt barn, og i den anden ende kan der sidde en voksen, der giver sig ud for at være et barn på samme alder.

www.sletdet.dk, som drives af Red Barnet, kan I få yderligere råd og vejledning.

Powered by Labrador CMS