Skip to main content

Jagter disse bilister

Politiet sætter i denne uge fokus på uopmærksomme bilister.

Politiet landet over sætter hårdt ind mod uopmærksomhed i trafikken. KLIK og se, hvad der kan give dig et klip og bøder. Måske du bliver overrasket? Foto: Rådet for Sikker Trafik.

Det koster et klip i kørekortet at benytte sig af håndholdt mobil under kørsel. Foto: Scanpix

Hvis der er kø, kan det tomme nødspor se tillokkende ud. Men det giver et klip i kørekortet, hvis man bliver snuppet i at køre i et nødspor, som er forbeholdt nødstedte og udrykningskøretøjer. Foto: Colourbox

Hvis du har børn under 15 år med i bilen, er det dit ansvar som fører, at de er spændt ordentligt fast. Hvis du kører med en mindreårig, der ikke har sele på, kan du også indkassere et klip i kørekortet. Foto: Colourbox

Klip i kørekortet, hvis du kører over for rødt lys.

Det giver ligeledes et klip i kørekortet, hvis man ikke overholder sin vigepligt. Foto: Colourbox

Det koster også et hak i kørekortet, hvis man krydser en spærrelinje med mindre det er nødvendigt på grund af for eksempel vejarbejde. Foto: Morten Stricker/Scanpix

Det giver et klip i kørekortet, hvis man overtræder reglerne for overhaling og forbud mod overhaling. Når man overhaler skal man blandt andet sørge for at vejen er fri for modkørende på en tilstrækkelig lang strækning, og at overhalingen ikke skaber ulempe for andre trafikanter. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Når du selv bliver overhalet, skal du sørge for at holde speederfoden i ro. Det kan nemlig koste et klip i kørekortet, hvis man sætter farten op, mens man er ved at blive overhalet. Foto: Scanpix

Det giver et klip i kørekortet, hvis man overhaler, hvor der er et fodgængerfelt. Foto: Colourbox

Det giver også et klip i kørekortet, hvis man kører imod færdselsretningen. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Såkaldt slalomkørsel og hasarderet forbikørsel i tæt trafik bliver også straffet med et klip i kørekortet. Foto: Colourbox

Det koster også et klip hvis du “Ændrer færdselsretning og placering til fare eller unødig ulempe for andre trafikanter”.

Det bliver også straffet med et klip i kørekortet, hvis du bliver taget i at køre om kap på normale veje. Enhver form for væddeløbskørsel kræver en særlig tilladelse fra politiet. Foto: Scanpix

Det giver et klip i kørekortet, hvis man kører over en jernbaneoverskæring, når bommene er nede, lysene blinker eller der på anden måde er givet signal til, at man skal standse. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Man kan også få et klip i kørekortet, hvis man har et barn med som passager på sin motorcykel, som ikke sidder forsvarligt og efter reglerne. Det er for eksempel helt ulovligt at tage et barn på under fem år med som passager på en tohjulet motorcykel. Foto: Colourbox

Langt de fleste klip i kørekortet bliver givet for at køre for hurtigt. Man får et klip i kørekortet, hvis man kører mere end 30 procent hurtigere end hastighedsgrænsen. Klik videre i galleriet for flere fotos og oplysninger
Foto: René Lind Gammelmark
Langt de fleste klip i kørekortet bliver givet for at køre for hurtigt. Man får et klip i kørekortet, hvis man kører mere end 30 procent hurtigere end hastighedsgrænsen. Klik videre i galleriet for flere fotos og oplysninger Foto: René Lind Gammelmark
Det giver et klip i kørekortet, hvis man ikke holder ordentlig afstand til køretøjet foran. Der er ikke regler om nogen fast afstand, da det afhænger af de konkrete forhold. Rådet for Sikker Trafik har dog følgende tommelfingerregel: “Vil du være sikker på, at afstanden til forankørende er stor nok, er en god tommelfingerregel, at der skal gå mindst to sekunder fra bilen foran passerer et fast punkt, som f.eks. en lygtepæl, til du selv passerer samme sted.”Klik videre i galleriet for flere fotos og oplysninger. Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2014)

Du skal altid køre til højre om et helleanlæg. Hvis du smutter venstre om, kan det give et hak i kørekortet. Foto: M.M.Minderhoud

Uopmærksom i trafikken er og bliver en kæmpe dræber.

Faktisk er uopmærksomhed og manglende orientering årsag til hver anden dødsulykke, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Derfor sætter landets politi nu markant ind for at få flere til at holde fokus på trafikken.

Fra mandag og inden ud vil politiet således holde markant øje med uopmærksomhed i trafikken, lyder det:

– Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Hvad laver folk bag rattet?

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i 2019, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 20.000 trafikanter foretager sig bag rattet.

Undersøgelsen viser, at 0,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel taler i håndholdt mobiltelefon, mens bilen er i fart. Undersøgelsen viser også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, især lastbiler, er et problem. Blandt lastbilchauffører taler 2,7 % i håndholdt mobiltelefon.

Brugen af håndholdt mobiltelefon under kørsel er faldet siden en tilsvarende undersøgelse i 2017, hvor 1,0 % af alle førere af personbil og 3,8 % af lastbilchauffører talte i håndholdt mobiltelefon.

Herudover viser undersøgelsen, at 7,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel foretager en såkaldt distraherende handling, så fx at tale i håndholdt eller håndfri mobiltelefon, indstille GPS, spise, drikke eller lignende.

Gælder særligt lastbiler

Hvor cirka 8 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig 18,7 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Den samlede mængde distraherende handlinger er altså steget med 2 procentpoints siden den tilsvarende undersøgelse i 2017 for både førere af person-/varebiler og med 4 procentpoints for førere af lastbiler.

– Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter. Men ulykker med tunge køretøjer hører på grund af deres størrelse og vægt til de alvorligste. Det er derfor særligt vigtigt, at erhvervschaufførerne holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der tager deres opmærksomhed fra trafikken, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Del din kommentar