-Kan true retssikkerheden
Morten Østergaard (R) og Frank Jensens (S) afgang markerer et skifte i debatten om seksuelle krænkelser. Nogle frygter personjagt, andre påpeger, at kun tilståelsessager har ført til politikeres fald
Citathistorie: Kristeligt Dagblad.
– Jeg har fået kendskab til nogle konkrete forhold og tror bestemt også, at noget af det vil møde offentligheden, udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) i går til Ritzau forud for et gruppemøde i sit parti.
Udtalelsen knytter sig til de seneste ugers sager om seksuelle krænkelser begået af ledende politikere.
Efter Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensens afgang kan flere sager fra samme parti være i vente, og statsministeren hilser på én og samme gang MeToo-debatten velkommen og indskærper, at den skal ”foretages på et ordentligt grundlag”, og at personsager skal ”afklares i et professionelt rum”, så det ikke er ”mediernes fremstilling, der afgør udkommet af en sag”.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Tilsvarende udtalte Frank Jensen på pressemødet ved sin afgang, at han ”bakker op om MeToo” og ønsket om en ændret kultur, men at ”vi skal passe på, at vi i jagten på det ikke sætter grundlæggende principper over styr”.
Kønsforsker bekymret
En lignende bekymring har kønsforsker Karen Sjørup, lektor emerita ved Roskilde Universitet.
Hun var som ung en del af rødstrømpebevægelsen og har siden slutningen af 1970’erne forsket i ligestilling, men advarer nu om, at enkeltsager om navngivne krænkere risikerer at skade både MeToo-bevægelsen og demokratiet.
– Det er ustyrligt, hvordan nogle få unge kvinder i MeToo-bevægelsens navn begynder at føre nogle personlige anklager. Den grundlæggende præmis for MeToo-bevægelsen har netop været, at man fortæller om sine erfaringer uden at nævne navne. Det var også skønheden i tv-værten Sofie Lindes beretning om sexistiske overgreb i DR. Det giver mulighed for, at den enkelte kan gøre op med sig selv, hvorvidt man er krænker. Det nærmer sig amerikanske tilstande, hvor personer hænges ud på de sociale medier, og hvor det, vi stemmer om i stemmeboksen, bliver lidt underordnet i forhold til de domme, der bliver udstedt på de sociale medier og i medierne generelt, erklærer Karen Sjørup, som betegner de seneste sager om toppolitikere som ”en uskøn personjagt”.
-Betaler høj pris
Også Anders Fogh Jensen, filosof, forfatter og foredragsholder, mener, at de pågældende politikere har måttet betale en høj pris for deres eventuelle krænkelser.
– Det kan være, at juraen på et tidspunkt afgør, at de pågældende personer har overtrådt nogle grænser, men moralen har afgjort det længe inden. For nogle af de forhold, debatten handler om, mener jeg, at man kan være i tvivl om, hvad der er kurmageri, og hvad der er krænkelser, men det virker, som om moralen har rykket sig, så det, der tidligere var et andet syn på, nu anses for krænkende af folkedomstolen. Og det kan også virke, som om kvinder, der ikke nødvendigvis i situationen oplevede en krænkelse, nu bagud-diskonterer, at det var det, siger Anders Fogh Jensen, der ser dette skifte som udtryk for en nypuritanisme.
Også Christian Groes, kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet ser et markant skifte i MeToo-debatten, men han deler ikke den vurdering, at mænds retssikkerhed skulle være truet af alverdens tilfældige anklager.
– Det, som har ændret sig, er ikke synet på retssikkerhed, men om offentligheden i sager om krænkelser tager kvinders udsagn om krænkelser for gode varer. Tidligere har fokus været på, at det kunne være noget, de havde fundet på, at der ikke var noget bevis. Nu er der så mange vidnesbyrd, som medier dygtigt har researchet frem, at tilliden til det, kvinderne siger, er blevet større, siger han.
