Krisebudget giver lønhop til Margrethe

Ifølge regeringens udspil til en finanslov får dronning Margrethe i 2021 89,3 millioner kroner til sig selv.

Dronningen står til en lønforhøjelse i 2021. (Arkivfoto) – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.
Udgivet Opdateret

Dronning Margrethe skal tildeles knap 90 millioner kroner i 2021. For at være helt præcis er beløbet 89,3 millioner kroner.

Det fremgår af regeringens udspil til en finanslov, som Ritzau har set, og som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer mandag.

I år er beløbet på 87,6 millioner kroner. Så der er tale om en lønforhøjelse til dronningen, hvis regeringens udspil bliver vedtaget.

I beløbet indgår ligesom i år en årlig ydelse på 1,3 millioner kroner til prinsesse Benedikte. Dermed er der 88 millioner kroner tilbage til dronningen.

Generelt er der færre penge på vej til resten af den royale familie. Den står til at få 27,8 millioner kroner i 2021 mod 29,8 millioner kroner i år.

Det skyldes blandt andet, at grevinde Alexandra fra 2021 ikke længere får en årlig ydelse på 2,6 millioner kroner.

I 2017 meddelte grevinden, at hun ikke længere ønskede at modtage årpenge fra staten, når prins Felix blev 18 år. Det fyldte han 22. juli 2020. Prins Felix er grevindens yngste søn med eksmand prins Joachim.

Ændres ikke normalt

S-regeringen skal først forhandle sig frem til et flertal, før lovforslaget til en finanslov kan vedtages. Men normalt bliver der ikke ændret på regeringens udspil, når det gælder kongehuset.

Forventningen på Christiansborg er, at finanslovsaftalen skal indgås med rød blok. Det vil sige SF, De Radikale og Enhedslisten.

Den statslige bevilling til kongehuset kaldes også apanage eller årpenge.

Statens ydelse til regenten og medlemmer af kongehuset er indskrevet i Grundloven.

Hvad er en finanslov?

Hvert år vedtager Folketinget en finanslov. Finansloven bestemmer, hvad staten skal bruge sine penge på i det kommende år; hvor meget der skal gå til skoler, forsvar, hospitaler osv.

Inden loven vedtages i Folketinget, har der været en masse forhandlinger mellem regeringen og partier i oppositionen, som regeringen forsøger at få flertal sammen med.

Finansloven handler om, hvilke områder der skal have penge – og hvor mange de skal have. Om alle de politikområder, der ligger bag tallene, og som der skal findes penge til. Om at prioritere, og om at skære ned ét sted for at give et andet sted.

Folketingsmedlemmerne har meget at sige til finanslovsforslaget og stor lyst til at debattere den med hinanden. Finansloven er et stort politisk puslespil, der tager lang tid at lægge. Først helt til sidst falder alle brikkerne på plads.

Hvis en regering ikke kan samle et flertal for sin finanslov, er det en så alvorlig sag, at statsministeren vil vælge at udskrive folketingsvalg.

Kilder: Folketinget.dk og Folketinget.dk

Powered by Labrador CMS