Kronprinsparret rejser til Frankrig

Det var med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i spidsen, da en stor dansk delegation i dag indledte et erhvervsfremstød i Paris.

Kronprinsparret står i de kommende dage i spidsen for et dansk erhvervsfremstød i den franske hovedstad. Med dem følger 50 danske virksomheder og erhvervsorganisationer. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Charles Platiau
Kronprinsparret står i de kommende dage i spidsen for et dansk erhvervsfremstød i den franske hovedstad. Med dem følger 50 danske virksomheder og erhvervsorganisationer. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Charles Platiau
Udgivet Opdateret

Deres Kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary har i dag den 7. oktober påbegyndt et tre-dages besøg i Paris, hvor de står i spidsen for et dansk erhvervsfremstød. Med dem følger udenrigsminister Jeppe Kofod samt 50 danske virksomheder og erhvervsorganisationer.

Kronprinsparret indledte besøget klokken 12, hvor de deltog i åbningen af konferencen, der fandt sted ved monumentet La Grande Arche – Den nye Triumfbue – i erhvervsdistriktet La Défense, og hvor kronprinsen holdt åbningstalen.

Artiklen fortsætter under videoen

Overskriften for erhvervsfremstødet er ”Danmark og Frankrig – sammen for et bedre liv og en bæredygtig fremtid”, og undervejs skal kronprinsparret besøge en række franske virksomheder og institutioner. De skal desuden spise middag med den franske præsident Macron og dennes hustru Brigitte Macron.

Formålet med fremstødet  er dels at styrke relationerne mellem Danmark og Frankrig og dels at understøtte danske virksomheders vækst og position på det franske marked, fremgår det af kongehusets officielle program for besøget.

Temaerne er energi, bæredygtige byer samt sundhed, og fokus vil specielt være rettet mod ældrepleje, ”smart hospitals” og ”life science”. Desuden mod vindenergi, fjernvarme og byudvikling.

Frankrig, der er verdens sjette største økonomi, er en vigtig handelspartner for Danmark. I 2018 udgjorde landet det ottende største eksportmarked for danske varer og services.

Powered by Labrador CMS