Kvinde i koma – flugtbilist fængslet

En 24-årig mand er fængslet efter en ulykke tirsdag

Udgivet Opdateret

En 25-årig kvinde er i kritisk tilstand efter en trafikulykke på Budumvej i Aalborg.

En 24-årig mand er varetægtsfængslet, oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Nordjyllands Politi modtog tirsdag klokken 17.41 anmeldelse om en alvorlig ulykke, hvor to biler var kørt sammen.

Da politiet kom til stedet, var føreren af det ene af de to køretøjet flygtet fra stedet til fods.

Ulykken skete tidligt tirsdag aften. Foto: Rasmus Skaftved.
Ulykken skete tidligt tirsdag aften. Foto: Rasmus Skaftved.

To andre bilister, der overværede ulykken, kunne dog give et godt signalement af ham, og kort efter blev den 24-årige anholdt.

– Han var taget hjem til ejeren af bilen, fortalte politiets vagtchef Jess Falberg natten til onsdag.

Manden er i forvejen kendt af politiet og er tidligere dømt for at være til fare for andre i trafikken.

Ved anholdelsen nægtede han, at han havde været i bilen, da den forulykkede.

Politiet sigter blandt andet manden for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens paragraf 249.

Onsdag var han så i grundlovsforhør. Her blev han varetægtsfængslet i fire uger.

Kvinden er så alvorligt kvæstet, hun er blev lagt i kunstig koma.

De pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS