Skip to main content

Ledningsbrud: Stor by mangler vand

Der er én ting, du skal holde dig fra.

Lige nu er Viborg ramt af et større vandbrud. Det kan give problemer i hele byen. KLIK for mere info. Foto: Colourbox.
Lige nu er Viborg ramt af et større vandbrud. Det kan give problemer i hele byen. KLIK for mere info. Foto: Colourbox.
Har du en ide om, hvor bruddet er sket, så send en SMS til Energi Viborg. Foto: Colourbox.
Har du en ide om, hvor bruddet er sket, så send en SMS til Energi Viborg. Foto: Colourbox.

Opdatering: Vandet skal nu være i hanerne igen.

Borgerne i Viborg skal måske kigge en smule længere efter morgenkaffen end vanligt.

I hvert fald er byen lige nu ramt af både lavt vandtryk, misfarvet vand og i det hele taget manglende vandforsyning.

Det skriver Energi Viborg på sin hjemmeside.

Her står der, at der er problemer med vandforsyningen i Viborg på grund af et større vandbrud.

“I nogle områder betyder det lavt vandtryk, og i andre områder er der slet ingen vandforsyning”, skriver Energi Viborg.

Der opfordres til ikke at ringe, da selskabet allerede modtager mange opkald, som det ikke er muligt at svare på.

“Vandbruddet er ikke lokaliseret, så vi kan på nuværende tidspunkt ikke melde ud, hvornår vandforsyningen er genetableret”, står der på hjemmesiden.

Energi Viborg beder samtidig borgerne om hjælp til at lokalisere vandbruddet; det kan være strømmende vand.

Derudover kan bruddet også betyder misfarvet vand og luft i vandet. Det skal ikke være sundhedsskadeligt, men man kan med fordel skylle sine rør igennem ved at lade vandet løbet i nogle minutter.

Tøjvask med misfarvet vand er dog en dårlig ide.

Har du informationer om bruddet, kontakt Energi Viborg via sms på telefonnummer 2753 5427.

Del din kommentar