Livsfarlig lidelse kan være svær at mærke
Man må ikke slå en blodprop i hjernen hen. Alligevel er det noget, folk kommer til at gøre.
Det er ikke altid lige let at mærke, at man har fået en blodprop i hjernen, og det til trods for at tilstanden er potentielt livsfarlig for dig.
Der er flere grunde til, at det er sådan. Dels kan du ikke mærke en blodprop i hjernen, som du kan mærke en blodprop i hjertet, og dels kan en blodprop i hjertet forveksles med mindre alvorlige tilstande.
Derudover oplever man blandt de læger, der behandler blodpropper i hjernen, at patienter har det med at slå blodproppen hen. Nogle vil hellere sove på en blodprop i hjernen end taste 1-1-2 og få hjælp, og det gør blodpropper i hjernen sværere at behandle, end de kunne være.
Nogle falder om andre bliver forvirrede
Rent teknisk sker der det, hvis du får en blodprop i hjernen, at en del af blodtilførslen til hjernen stopper. Hermed holder en del af hjernen op med at fungere, og for nogen er det mere mærkbart, end det er for andre.
Nogen falder slet og ret om, mens andre bliver forvirrede, når deres pårørende siger til dem, at de ser mærkelige ud i hovedet og vil ringe 1-1-2.
Claus Simonsen er overlæge på Aarhus Universitetshospital og specialist i blodpropper, og han fortæller, at blodpropper er et spektrum. Der sker ikke det samme for alle patienter, og han har mødt patienter, der før havde haft, og ignoreret, symptomerne på en blodprop i hjernen.
På den måde kan en læge tale med en patient, efter at vedkommende har været indlagt for en blodprop i hjernen, og spurgt vedkommende om dennes baggrund. Pludselig husker patienten, hvordan de for år tilbage på en ferie havde problemer med at bruge den ene arm, ud af det blå, uden at de tænkte nærmere over det dengang. Eller gjorde noget ved det.
– Nogle falder om med voldsomme symptomer og kan slet ikke bevæge sig. Andre, de oplever bare lidt snurren i armen, og at den ikke fungerer så godt. Nogle reagerer ikke, som vi gerne vil have det. Det ser det an. De sover på det. De kommer ikke ind i tide, siger Claus Simonsen til Newsbreak.dk.
Claus Simonsen fortæller om mennesker i 50’erne og 60’erne, der på langt de fleste områder er fuldstændigt raske, og som har haft en lille forbigående blodprop, de ikke tillagde større betydning. De risikerer en dag at falde om med store blodpropper, som man kunne have forebygget, hvis de havde genkendt symptomerne og havde fået hjælp til at starte med.
Du må godt få hjælp
Når man taler med Claus Simonsen om blodpropper, lægger han stor vægt på, at man i dag har megen viden om, og god erfaring med, at behandle blodpropper. Det vigtigste for det danske sundhedsvæsen er i den forstand faktisk, at patienterne kommer ind for at blive behandlet, om de så har fået en stor eller en lille blodprop.
– Folk er ikke til besvær, siger Claus Simonsen.
Der findes forskellige lidelser, der til forveksling kan sammenlignes med et stroke, og hvor nogle er ganske alvorlige, såsom hjerneblødninger, kan man også opleve problemer med lammelser efter et migræneanfald, besvimelse og krampeanfald.
En del af udfordringen er altså at genkende blodproppen som det, den er, og så ellers tage det alvorligt. Claus Simonsen siger, at det vigtigste er ikke at ignorere de symptomer man får, eller som en pårørende får.
Har du et familiemedlem, der pludselig ser mærkelig ud i ansigtet, er det vigtigt, at I ikke slår det hen. I stedet for skal man ringe 1-1-2 og tale med vagtcentralen. Derfra bliver det besluttet, hvad man har brug for, og hvor hurtigt man har brug for det.
Hos Redhjernen kan du læse mere om Strokes og se kampagnevideoen for Stræk. Snak. Smil.
