Livsfarlig morder efterlyses i Danmark

51-årig tysker med angiveligt fem drab på samvittigheden på årelang flugt

Norman Volker Franz, 51-årig tysker og efterlyst. Han har angiveligt fem mord på samvittigheden
Udgivet Opdateret

En livsfarlig fange med fem mord på samvittigheden efterlyses nu i Danmark.

Det er Syd og Sønderjyllands Politi, som efterlyser den 51-årige Norman Volker Franz på Twitter.

Norman Volker Franz er en lang historik med masser af forbrydelser bag sig – herunder væbnede røverier – herunder fem drab.

Kastede granat ind i bil

Manden blev i 1996 dømt for at dræbe to personer i en bil, da han kastede en granat ind i bilen. Han blev idømt livsvarigt fængsel, men det lykkedes ham at flygte fra det tyske fængsel året efter.

Den nu 51-årige tysker mistænkes også for at have dræbt tre andre i Tyskland i midten af 90’erne.

I 1998 blev han endnu engang anholdt og buret inde. Denne gang i Portugal. Han flygtede året efter fra Lissabon og har været forsvundet lige siden.

Yderst farlig og bevæbnet

Norman Volker Franz er efterlyst af Interpol. Han anses for at være bevæbnet og yderst farlig.

Helle Lundberg fra kommunikationsenheden i Syd og Sønderjyllands Politi oplyser til Newsbreak.dk, at der ikke er noget specifikt, der tyder på, at den efterlyste mand opholder sig i Sydjylland – endsige Danmark .

Powered by Labrador CMS