Lukker broen igen

Fra midnat og frem til 02 lørdag spærres Storebæltsbroen igen i retning mod Fyn.

Udgivet Opdateret

Storebæltsbroen var fredag lukket i timevis i retning mod Fyn med timelange køer til følge.

Vagtchef Bo Georg Petersen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyste til Ritzau, at broen blev spærret, fordi en lastbil brød i brand på broen.

Natten til lørdag skal lastbilen fjernes.

Derfor spærres broen igen i retning mod Fyn. Denne gang er det fra midnat og frem til klokken 02.

Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Flere dage med problemer

Torsdag eftermiddag var der også lukket for trafikken i retningen mod Fyn, da en påhængsvogn var væltet kort efter betalingsautomaten.

Det førte til massiv kødannelse, der først var løsnet op torsdag aften.

Powered by Labrador CMS