Mand dræbt i trafikulykke

Ifølge mediet sn.dk kørte en mand søndag eftermiddag galt i en soloulykke. Han døde i ulykken

En mand er død efter soloulykken på E20 Vestmotorvejen søndag sidst på eftermiddagen. Foto: Presse-fotos.dk.
Udgivet Opdateret

En mand er søndag død i en soloulykke på Vestmotorvejen ved Ringsted.

Det oplyser Henriette Vogt, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til det regionale medie sn.dk.

Ulykken skete kort efter klokken 15 søndag eftermiddag.

Politiet kan ikke oplyse yderligere, da de pårørende ikke er underrettet. Artiklen på sn.dk blev publiceret ved 16-tiden.

Trafikale problemer

Ifølge Vejdirektoratet var motorvejen spærret i omkring en time i forbindelse med ulykken.

Først senere på aftenen ventes normal trafik.

Powered by Labrador CMS