Mand fundet livløs i å: Formentlig et uheld

Fredag morgen er en mand fundet i Kærum Å i Assens. Ved siden af stod en handicapscooter.

En mand er fundet livløs i Kærum Å, der løber igennem Assens by. Fyns Politi mener, at der er tale om et uheld. Foto: Arkiv/ Genrefoto
Udgivet Opdateret

Opdatering: Manden, der blev fundet i åen, er – på trods af forsøg på genoplivning – død. Det oplyser Ritzau.

Fredag morgen er der blevet gjort et foruroligende fund i Kærum Å ved Assens.

En mand er fundet livløs i åen. Ved siden af stod en handicapscooter.

Artiklen fortsætter efter videoen

Fyns Politi mener umiddelbart, at der er tale om et uheld.

Mand fundet i å

Anmeldelsen kom ind via 112 til Fyns Politi, om at der var fundet en mand i Kærum Å.

– Han er fundet i åen og ved siden af står en handicapscooter, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Milan Holck Nielsen til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Det tyder umiddelbart på, at der er tale om et uheld.

Formentlig død

Desværre ser det ud som om, at manden er død i forbindelse med uheldet.

– Det tyder på, at han er afgået ved døden, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Politiet mangler dog den endelige bekræftelse, før det vides med sikkerhed.

Vagtchefen oplyser, at politiet endnu ikke er bekendt med mandens identitet.

Powered by Labrador CMS