Mand mister bevidstheden efter uheld

Politiet modtog anmeldelse om uheldet klokken 15.38.

Udgivet Opdateret

Opdatering 18.42:

Ifølge Ekstra Bladet er den mand, der tidligere på dagen faldt ned af en skrænt ved Trelde Næs, fløjet til Odense Universitetshospital.

Manden var kontaktbar, da redningsfolk nåede frem til ham, men han har siden mistet bevidstheden, skriver Ekstra Bladet.

Hans nuværende tilstand er ukendt.

Original artikel:

En mand faldt af ukendte årsager ned af en skrænt ved Trelde Næs ved Fredericia.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelse om uheldet klokken 15.38.

Man overvejede siden flere forskellige måder at få manden reddet i sikkerhed. Billeder fra aktionen viser, at der en helikopter i luften, og ifølge politiet overvejede man også at sende en båd ud for at få fat på manden.

I sidste ende har man dog valgt at redde manden op fra toppen af skrænten, via et tov.

Mandens tilstand er ukendt, men vagtchef ved politiet, Jørn Lindhardt, fortæller, at manden er ved bevidsthed.

Omstændighederne bag uheldet, og noget nærmere mandens tilstand, satser politiet på at komme, når manden er reddet i land.

Powered by Labrador CMS