Mand på elcykel dræbt i ulykke

En mand på en el-cykel blev ramt af en bil.

Udgivet Opdateret

En ældre mand, der søndag blev ramt af en bil, mens han selv kørte på en el-cykel, er død. Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for TV Midtvest.

Ulykken skete formentlig, fordi manden forsøgte at krydse Herningvej i Holstebro.

Ved Nybo Bakke blev han så ramt af bilen.

Manden blev efter ulykken fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor læger forsøgte at redde hans liv.

Det lod sig ikke gøre, og den ældre mand blev erklæret død. Hans pårørende er underrettet.

Bilisten kom ikke fysisk til skade ved ulykken, der skete søndag formiddag.

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi er ikke at træffe grundet overlevering, og Newsbreak.dk kan derfor ikke bidrage med yderligere.

Powered by Labrador CMS