McCann-mistænkt kan have kidnappet flere børn

Den 43-årige tyske mand, der anklages for at have stået bag drabet på Madeleine McCann, mistænkes for flere kidnapninger af børn.

Den 43-årige tyske mand, der er mistænkt for drabet på Madeleine McCann er også involveret i to andre sager om kidnapning af børn. Foto: Handout / METROPOLITAN POLICE / AFP
Udgivet Opdateret

Det er kun få dage siden, at der skete en stor udvikling i den meget berømte sag om Madeleine McCann, der i 2007 forsvandt fra en ferielejlighed i Portugal.

Tysk politi, der er blevet en del af sagen, afslørede, at de mener Madeleine McCann er død. Det kommer efter, at tysk politi mistænker en 43-årig tysk mand, der allerede er fængslet, for netop drabet på McCann.

Den selv samme 43-årig indgår også i efterforskningen af yderligere to kidnapninger af børn. Det skriver Itv.

Seks-årige Rene Hasee forsvandt

Ifølge flere tyske medier så er myndigheder ved at se på, om den 43-årige også kunne være involveret i den seks-årige Rene Hasees forsvinden.

Han forsvandt på en ferie med sin familie i Portugal. Den seks-årige blev sidst set på en strand omkring 40 kilometer fra Praia de Luz, som også er området, hvor Madeleine McCann forsvandt fra 11 år senere.

Madeleine McCann forsvandt fra sin families ferielejlighed i den portugesiske landsby Praia de Luz i maj 2007. Siden er hun ikke blevet set. Foto: CARLOS COSTA / AFP
Madeleine McCann forsvandt fra sin families ferielejlighed i den portugesiske landsby Praia de Luz i maj 2007. Siden er hun ikke blevet set. Foto: CARLOS COSTA / AFP

Først mente myndigheder, at han var druknet, men nu antydes det, at der er mulighed for, at den seks-årige dreng blev kidnappet.

Forældrene til Rene Hasee bekræfter, at tysk politi er gået i gang med en at efterforske sagen igen med udgangspunkt i, at deres søn kunne være blevet kidnappet.

Fem-årige Inga forsvandt

Men det er ikke den eneste ældre sag, der er blevet knyttet til den 43-årige mand.

Endnu en efterforskning undersøger, om den 43-årige tysker kunne være involveret i den fem-åriges Inga Gehrickes forsvinden i 2015. Hun forsvandt fra en skov i Saxony-Anhalt regionen den 2. maj.

Anklagemyndigheden i Stendal bekræfter, at det undersøges om der er en sammenhæng mellem sagen med Madeleine McCann og med Inga Gehricke. Dog kan de også understrege, at den 43-årige mand ikke anses som værende mistænkt på nuværende tidspunkt.

Noget der knytter den 43-årige til Inga Gehrickes forsvinden er, at han ejede en ejendom i byen Neuwegersleben, der er omtrent 97 kilometer fra, hvor den fem-årige pige forsvandt.

Tidligere dømt for sexmisbrug

Den 43-årige tysker har flere domme bag sig.

For nuværende befinder han sig i fængsel, da han i 2019 blev idømt syv års fængsel for at have voldtaget en 72-årig amerikansk kvinde i Portugal i 2005.

Han skulle også tidligere være dømt for flere tilfælde af seksuelt misbrug af børn samt besiddelse af børnepornografi.

Derudover findes der også andre forseelser som eksempelvis tyveri på hans straffeattest. Det skulle blandt andet være den måde, han fik penge på, da han af flere omgang boede i Portugal. Fra 1995 og frem til 2007 boede han med regelmæssige intervaller i et hus, der lå mellem Lagos og Praia de Luz.

Desuden kan han også knyttes til sagen, som politiet har kaldt Operation Grange, fordi britisk politi har identificeret to køretøjer – et folkevognsrugbrød, en VW Westfalia med britisk nummerplade og en Jaguar med tysk nummerplade – der var i den 43-årige tyskers besiddelse på tidspunktet, hvor Madeleine McCann forsvandt.

Den 43-årige kan knyttes til t folkevognsrugbrød, en VW Westfalia med britisk nummerplade på tidspunktet for Madeleine McCanns forsvinden. Foto: UK METROPOLITIAN POLICE/Ritzau Scanpix
Den 43-årige kan knyttes til t folkevognsrugbrød, en VW Westfalia med britisk nummerplade på tidspunktet for Madeleine McCanns forsvinden. Foto: UK METROPOLITIAN POLICE/Ritzau Scanpix
Ligeledes var den 43-årige knyttet til en Jaguar med tysk nummerplade på tidspunktet for den 3-årige piges forsvinden. Foto: UK METROPOLITIAN POLICE/Ritzau Scanpix
Ligeledes var den 43-årige knyttet til en Jaguar med tysk nummerplade på tidspunktet for den 3-årige piges forsvinden. Foto: UK METROPOLITIAN POLICE/Ritzau Scanpix

Den 43-årige tysker tog også imod et opkald fra et portugisisk nummer i Praia de Luz-regionen den nat den tre-årige Madeleine McCann forsvandt.

Powered by Labrador CMS