Millionærdatter fundet død i swimmingpool

Hun havde været en tur i byen med vennerne.

En 18-årig kvinde er fundet død i en swimmingpool. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

En 18-årig kvinde er blevet fundet død i en swimmingpool på ferieøen Mallorca.

Det skriver BBC.

Ifølge BBC døde den 18-årige Josie Clacher tirsdag morgen i byen Alaro, hvor hun befandt sig med nogle venner i familiens hus.

Hun og vennerne skal aftenen forinden have været i byen.

Den døde er datter af Rachel Clacher, der er medstifter af telefonselskabet Moneypenny.

Vi er forfærdede over de frygtelige nyheder og vores tanker og bønner går til familien i denne svære tid“, lyder det i en udtalelse fra firmaet.

Det var ifølge The Sun en nabo, der slog alarm. Det lykkedes ikke redningsmandskabet op genoplive teenageren.

Dødsfaldet skal nu undersøges.

Powered by Labrador CMS