Skip to main content

Mor til dræbt søn: Spær vandvidsbilist inde

Britta Buhl finder det uforståeligt, at vanvidsbilisten, der dræbte hendes søn, er på fri fod og bare kan udeblive fra retssagen

– En præst sagde en gang om det at miste et barn: Der er ingen mening med det. Men hvis det sker, kan man forsøge at finde en mening i det. Min mening i det er at gøre opmærksom på Magnus dødsfald, så andre ikke skal udsættes for det samme, siger Britta Buhl. Foto: Massimo Grillo

– En præst sagde en gang om det at miste et barn: Der er ingen mening med det. Men hvis det sker, kan man forsøge at finde en mening i det. Min mening i det er at gøre opmærksom på Magnus dødsfald, så andre ikke skal udsættes for det samme, siger Britta Buhl. Foto: Massimo Grillo

Hun havde taget ferie, havde sat sig mentalt op til en følelsesmæssig hård omgang og var taget afsted dagen før.

Alt sammen for at få en lang næse: Manden, der er tiltalt for dødskørsel, som kostede hendes søn livet, udeblev blev retssagen.

Britta Buhl er mor til den dræbte politibetjent Magnus Buhl, der blev dræbt natten til den 23. juli 2019, da Mohamed Ahmad Samaleh smadrede ind i ham med mindst 117 kilometer i timen. Mere end dobbelt så hurtigt som den tilladte hastighedsgrænsen og det, man i daglig tale kalder vanvidskørsel.

Han døde med det samme

Den eneste mikroskopiske lille, positive ting, Britta Buhl kan komme i tanke om ved tragedien er, at Magnus i det mindste blev dræbt på stedet.

– I starten stod der i medierne, at han blev erklæret død efter 20 minutter. Det var ikke til at holde ud at tænke på. Heldigvis slår obduktionsrapporten fast, at han døde omgående.

Mohamed Ahmad Samaleh blev løsladt efter fire uger varetægtsfængsling. Tiden bag tremmer var tilsyneladende ikke nok til at fortynde hans benzin i blodet. Tre dage efter løsladelsen blev han målt til 81 kilometer i timen, hvor man må køre 60.

Præcis tre måneder efter dødsulykken blev han igen målt til at køre vanvidskørsel: Denne gang 187 kilometer i timen på en strækning, hvor grænsen var 90.

 Tag hensyn til de pårørende

Da retssagen skulle i gang 1. december sidste år, blev Mohamed Ahmad Samaleh væk med begrundelsen, at han var i England og havde coronasymptomer.

Dét krænker Britta Buhls retsbevidsthed:

– Kan det være rigtigt, at man bruger så mange statskroner på sætte en retssag op, og så kan folk bare udeblive? At man kan være fuldstændig ligeglad med det emotionelle for familie, pårørende, venner og vidner.  Bare fordi, han skal have lov til at føjte rundt, som han vil? Det synes jeg er katastrofalt, siger Britta Buhl.

(Artiklen fortsætter under fotoet)

– Som sådan har vi et godt retssystem i Danmark, og jeg stoler på det. Men i denne sag kunne jeg godt tænke mig, at man tog mere hensyn til de påførende i stedet for den anklagede, siger Britta Buhl. Foto: Massimo Grillo

– Som sådan har vi et godt retssystem i Danmark, og jeg stoler på det. Men i denne sag kunne jeg godt tænke mig, at man tog mere hensyn til de påførende i stedet for den anklagede, siger Britta Buhl. Foto: Massimo Grillo

Dokumentationen for at udeblive fra retssagen var dog ikke lovlig. Derfor er nu manden begæret varetægtsfængslet “in absentia”, navneforbuddet er ophævet, og han er efterlyst via Interpol.

Britta Buhl betegner situationen som helt hen i vejret. Reglerne bør efter den sønderknuste mors mening være helt anderledes.

–  Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne forblive fængslet, indtil dommen faldt. Eller i det mindste få en fodlænke på, så man vidste, at gerningsmanden blev inden for landets grænser. Men her synes jeg, at vores retssystem er for large og eftergivende, siger Britta Buhl.

Nok ikke mere end to år

Der har været indsamlet borgerunderskrifter og arbejdet politisk med at få skærpet strafferammen, som hidtil har været otte år for vanvidskørsel. Magnus Buhls sag vil under alle omstændigheder være fra tiden med de maksimalt otte år.

Sidste efterår blev en bilist idømt tre års fængsel for at smadre ind i en bil på Nordfyn og slå tre mennesker ihjel. Britta Buhl er afklaret med, at det er usandsynligt, at hendes søns gerningsmand får en højere straf.

– Jeg vil ikke blive skuffet, hvis han får to års fængsel. Sådan er loven, og det må jeg bare forholde mig til. Jeg tror ikke, han bliver en bedre fyr af at sidde i fængsel i to, fire eller ti år. Men den tid, han sidder inde, laver han i det mindste ikke ravage for andre.

Men hvis han kom til at sidde i fængsel i ti år, så var han dog også blevet ti år ældre. Vi ved dog, at alder modner. Så det kunne være, at når han kom ud, så havde han knapt så meget fart i blodet, lyder det fra Britta Buhl.

Del din kommentar