Mug fundet i burgerboller: Farvel fredagshygge

Der røg fredagshyggen.

Udgivet Opdateret

Fredag er nok den dag, hvor der serveres hjemmelavede burgere og slik i mange danske hjem.

Nu tilbagekaldes dog et parti burgerboller; der er nemlig risiko for skimmel. Og det er der ikke megen fredagshygge over.

(Se billede af burgerbollerne i galleriet over artiklen).

Det er firmaet Nordthy, der tilbagekalder Quickbury Mega Burger Buns.

“Risiko for skimmel gør produktet uegnet til menneskeføde”, skriver Fødevarestyrelsen. 

Bollerne har en nettovægt på 300 gram og det gælder ‘Bedst før datoer’: 04.12.20, 11.12.20 og 12.12.20
Det gælder kun Lot-/batch-nummer med endetal: “64”
EAN-stregkode: 4028491401065

Bollerne er solgt i Nettobutikker i hele landet.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få en kommentar fra Nordthy.

Powered by Labrador CMS