Muligvis påsat: Testcenter i brand

Tekniske undersøgelser skal klarlægge brandårsagen

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Kort før midnat mandag aften anmeldte nogle unge mennesker en brand i et testcenter i Liseleje i Nordsjælland. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.39. De unge mennesker befandt sig på stranden, hvorfra de kunne se flammerne. Det skriver Ekstra Bladet.

Politihunde på stedet

Det formodes, at nogen har sat ild til testcenteret, og at branden altså er påsat.

– Der er ikke umiddelbart noget der, der kan brænde af sig selv, forklarer Michael Dalby, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Det er dog tekniske undersøgelser, som skal klarlægge, hvad der er årsag til, at branden opstod.

I forbindelse med efterforskningen af den potentielle ildspåsættelse har politiet blandt andet været til stede med hunde for at finde spor efter de formodede gerningsmænd.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS