Nadia gik rundt med brækket ben i en måned
Efter forældrene klagede over sagen, startede kommunen en sag om forældrenes værgemål over den mentalt og fysisk handicappede datter
Citathistorie: TV2 Lorry
Nadia Pedersen gik en måned med store smerter fra et brækket ben, fordi hendes bosted vurderede at det var en let forstuvning. Efter forældrene klagede over bostedet, åbnede hjemkommunen Lejre en sag om forældrenes værgemål over datteren.
25-årige Nadia Pedersen er fysisk og mentalt handicappet og har begrænset sprog. Derfor havde hun svært ved at kommunikere hvor mange smerter, hun havde, da hun sidste forår brækkede benet to steder, uden at medarbejderne på hendes bosted opdagede, hvor slemt det stod til.
Den 16. april ringede bostedet og fortalte, at Nadia var faldet og havde slået anklen. I dagbogsnotater skrev personalet, at de troede, det var en let forstuvning.
TV 2 Lorry har fået aktindsigt i sagen, og den viser, at Naidas mor Jane Mundt Pedersen efterfølgende flere gange spurgte personalet til den dårlige fod. Hun spurgte blandt andet, om skaden muligvis kunne være mere alvorlig end en forstuvning.
Efter coronanedlukning og besøgsforbud på bostedet i mere end en måned, fik forældrene endelig lov til at tage Nadia med hjem den 15. maj 2020. Men ikke alt var, som det skulle være.
– Hun er i så mange smerter, at vi kigger på hinanden og siger: ’Der er altså noget helt galt!’ Jeg siger til Thomas: ‘Der er altså et brækket ben – der er noget alvorligt galt’, fortæller Jane Mundt Pedersen til TV 2 Lorry.
Thomas Pedersen og Jane Mundt Pedersen kørte deres datter på skadestuen, og lægen konstaterede, at Nadia havde brækket benet to steder.
– Jeg var faktisk i chok, og det er jeg stadigvæk. Når jeg tænker på, hvor lang tid vores datter har gået rundt med intense smerter, og det ikke er blevet opdaget, så gør det ondt, siger Thomas Pedersen til TV 2 Lorry.
Da forældrene klagede over bostedet, blev forholdet imellem forældrene og bostedet hurtigt værre. Beskyldninger frem og tilbage mellem bosted og forældre førte i juni 2020 til, at Thomas og Jane fik et direkte besøgsforbud på bostedet. Et besøgsforbud som dog senere er blevet ophævet.
Hverken bostedet Agerbækhuse eller Køge kommune, der driver bostedet, har ønsket at lade sig interviewe om sagen.
Køge Kommunes socialchef, Mille Schjoldan, har sendt følgende skriftlige kommentar til TV 2 Lorry:
– Jeg kender godt til sagen, som jeg har fulgt siden foråret. Vi har hele vejen igennem været i tæt kontakt til forældrene. Min opfattelse på baggrund af den omfattende dokumentation, der er udarbejdet fra såvel flere forskellige læger, ledelse og medarbejdere er, at der er gjort alt for at hjælpe borgeren bedst muligt. Jeg anerkender, at det ikke er forældrenes opfattelse. Af hensyn til borgeren og det fortsatte samarbejde med de pårørende har jeg ikke mulighed for at gå mere i detaljer i sagen her i pressen.
Nyt bosted
Efter forløbet med benbruddet kontaktede forældrene Nadias hjemkommune Lejre for at finde et nyt bosted til hende.
– Der var ikke noget samarbejde, der var ikke nogen tillid tilbage. Nadia blev nødt til at flytte, siger Jane Mundt Pedersen.
Men i stedet for et nyt bosted til Nadia ender forældrene i kamp med Lejre Kommune, som siger nej til at flytte Nadia fra bostedet Agerbækhuse, og som nu i stedet vil tage værgemålet over Nadia fra hendes far Thomas Pedersen.
– Det føles faktisk som om, vi bliver angrebet, siger Thomas Pedersen til TV 2 Lorry.
Advokat Mads Pramming har speciale i sociale sager, og han har overtaget sagen fra familiens første advokat.
– Jeg er ikke sikker på, at kommunen helt har forstået forløbet her. Jeg kan ikke forestille mig, at en fornuftig kommune kan have tillid til det her bosted på det her tidspunkt, siger Mads Pramming til TV 2 Lorry.
Lejre Kommune har også afvist at kommentere sagen. I en kortfattet mail skriver kommunens kommunikationsafdeling til TV 2 Lorry:
– Vi kan desværre ikke udtale os om den konkrete sag. Det er en personsag med fortrolige og følsomme personoplysninger. Vi er i tæt dialog med Nadias forældre, og vi håber meget, at vi kan enes om en løsning.
