Nervøs borger slog alarm: Det var dobbeltdrab

En mand slog i 2018 to personer ihjel på Sydvestfyn. Han er dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling.

Udgivet Opdateret

En 44-årig mand er skyldig i dobbeltdrab på halvøen Helnæs på Sydvestfyn i december 2018. Det har Retten i Odense tirsdag afgjort.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi oplyser på Twitter, at manden erkendte sig skyldig i drabene. Han er dømt til anbringelse uden længstetid.

Dermed skal han hen på en psykiatrisk afdeling, hvor det ikke på forhånd er besluttet, hvor længe han skal være.

Han har modtaget dommen, bekræfter retten.

Slog alarm

Det var en nervøs beboer, der 9. december 2018 slog alarm til politiet, fordi en mand, der virkede underlig og ustabil, løb rundt på de nærtliggende marker.

Da politiet nåede frem, mødte de manden. Han var kun iført underbukser og havde blod ud over sig. Efter en snak med ham, besluttede politiet sig for at undersøge en nærtliggende gård.

På gårdspladsen ved indgangen til stuehuset gjorde betjentene et uhyggeligt fund. En 37-årig mand og en 74-årig kvinde lå døde – dræbt med adskillige knivstik.

Allerede i grundlovsforhøret erkendte den nu 44-årige mand, at han slog de to personer ihjel. Manden boede hos den ældre kvinde, og den pågældende eftermiddag i december var den 37-årige brændesælger dukket op på adressen.

Men den 44-årige var utilfreds med det tilbudte brænde. Vandindholdet var for højt, mente han, og skar i det for at vise sælgeren, hvad han talte om.

Det overbeviste ikke sælgeren, der efterfølgende blev dræbt med 15 knivstik.

Tidligere lejesoldat

I grundlovsforhøret fortalte den nu tiltalte, at han er tidligere lejesoldat. I dagene op til drabet havde han nærmest ikke sovet, fordi han havde været på vagt over for fjender, har TV Fyn tidligere oplyst.

Den 74-årige kvinde, som han kendte godt, stak han i hovedet og i halsen, fordi han forvekslede hende med en fjende. Han kaldte det en fejl.

Det betyder en anbringelsesdom

Når en person dømmes til anbringelse på ubestemt tid, er der potentielt set tale om en livstidsdom. Men der er ikke tale om en fængelsesstraf, deraf navnet anbringelsesdom:

* Kriminelle, som er sindssyge eller mentalt retarderede, kan ifølge straffeloven ikke straffes.

* I mindre alvorlige sager kan retten i stedet idømme den kriminelle foranstaltninger såsom tilsyn, ambulant behandling, afvænning eller lignende.

* Retten kan i alvorlige sager vælge en anbringelsesdom. Her bliver den dømte tvangsanbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller en institution for personer med mentale handicap.

* Under anbringelsen vurderer den behandlende overlæge, hvilken behandling den dømte skal modtage.

* Det er overlægen på den afdeling, hvor anbringelsen finder sted, der bestemmer, om den dømte kan få udgang.

* Er anbringelsen sket på baggrund af en dom for alvorlig kriminalitet, er der i udgangspunktet tale om anbringelse på ubestemt tid. Dog senest efter fem år skal anklagemyndigheden sørge for at forelægge sagen for retten på ny.

* I meget alvorlige sager, hvor den dømte vurderes at være til ekstraordinær fare for andre, kan retten vælge en dom til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse.

* I modsætning til en almindelig behandlingsdom kan en anbringelsesdom kun ophæves af retten ved en såkaldt foranstaltningsændring. For eksempel kan dommen ændres til en almindelig behandlingsdom.

* En anbringelsesdom må ikke forveksles med en forvaringsdom. Begge er tidsubegrænsede foranstaltninger, men forvaring bruges over for personer, som ikke er sindssyge eller retarderede og derfor i udgangspunktet egnede til almindelig straf.

Kilder: Straffeloven, psykiatriloven, Region Sjælland, Kriminalforsorgen.

Powered by Labrador CMS