Nogle kendte giver deres børn de underligste navne

Der er tilsyneladende ikke grænser for, hvad nogle celebrities er parat til at kalde deres børn.

Udgivet Opdateret

Hvad skal barnet hedde til fornavn. Det er vel et spørgsmål, der melder sig hos alle vordende forældre. Uanset og det er første barn i rækken eller der allerede er søskende. Som udgangspunkt skal et barn her i landet være navngivet med mindst et fornavn samt efternavn senest seks måneder efter, det er blevet født.

Der er en række hensyn, der skal tages ved navngivningen. Det foreskriver loven simpelthen. Fornavnet skal for eksempel fremgå af de officielle navnelister, der bliver offentliggjort af Familieretshuset. Fælles for disse navne er, at der er tale om navne, der er eller har været almindeligt udbredt i Danmark.

Noget anderledes forholder det sig angiveligt andre steder i verden, hvor det synes vældig populært at navngive sit barn med helt unikke navne. Ikke mindst blandt celebrities.

Se nogle af de, i hvert fald efter dansk standard, mærkeligste eksempler på det i videoen over artiklen. 

Ønsker man her i landet at navngive sit barn med et navn, der ikke findes på listerne, så kan man søge om at få det godkendt. Der er dog visse forudsætninger, der skal være opfyldt. Der skal være tale om et egentligt fornavn, det skal vurderes egnet til at blive anvendt som fornavn i Danmark og det må ikke være upassende eller kunne virke anstødeligt. Afgørelsen finder sted i Social- og indenrigsministeriet.

Man skal også være opmærksom på, at det navn man frit kan vælge fra de godkendte lister ikke betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære det. Altså med mindre der er tale om en transseksuel, der ønsker at skifte navn. Så kan Social- og indenrigsministeren nemlig dispensere.

Kilde: Navneloven.

Powered by Labrador CMS