Nye fund i drabssag: Nu taler præsten

Det er endnu uvist, hvad politiet har fundet

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Nordsjællands Politi har torsdag aften og nat fundet nye spor i sagen om drabet på Maria From Jakobsen.

Politiet skriver i en pressemeddelelse, at fundene er gjort i Sundbylilleområdet i Nordsjælland, efter at Thomas Gotthard, der er tiltalt for drabet, pegede politiet i denne retning.

Det er uvist, hvad politiet har fundet.

Mor til to

Thomas Gotthard blev tilbage i april tiltalt for drabet på Maria From Jacobsen.

43-årige Maria From Jakobsen var ansat som psykolog ved Holbæk Sygehus og mor til to børn. Hun blev sidst set 26. oktober og blev derefter meldt savnet hos politiet.

Politiet efterlyste Maria From Jacobsen offentligt den 27. oktober med besked om, at hun havde forladt sit hjem i nedtrykt sindstilstand.

Anholdt

Tre uger senere valgte man at anholde hendes mand og sigte ham for drabet. Thomas Gotthard blev varetægtsfængslet den 16. november, og han har været fængslet i sagen lige siden.

Politiet har siden da over flere omgange ledt efter Maria From Jacobsen. Parrets hjem i Frederikssund og deres sommerhus i Nykøbing Sjælland er i den forbindelse blevet undersøgt, men hendes lig er altså ikke fundet.

Internetsøgninger

Mens politiet ikke har fundet liget af Maria From Jacobsen, har man offentliggjort, at Thomas Gotthard skal have foretaget internetsøgninger på ord som “havdybde”, “olietønder” og “selvmord” forud for hans hustrus  forsvinden.

Derudover har politiet fundet kaustisk soda og saltsyre hos manden.

Begge kemikalier er stærkt ætsende.

Tønden

Politiet har også efterforsket en blå fodertønde som en del af sagen og efterlyst vidner, der har set den.

Overvågningsvideoer har således vist, at Thomas Gotthard den 6. november sidste år – 11 dage efter at Maria From Jakobsen forsvandt – skilte sig af med en blå fodertønde på en genbrugsplads i Frederikssund.

Ud over den blå fodertønde bortskaffede præsten en grå sækkevogn.

Udstyret kan have været brugt i forbindelse med det formodede drab.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS