Skip to main content

Opråb til danskere: Det er ikke en skraldespand

Det forventes, at de danske strande vil få flere besøg denne sommer sammenlignet med tidligere. Derfor frygter biolog i Dyrenes Beskyttelse, at der også bliver efterladt meget mere affald til fare for det vilde dyreliv.

Der er rekordmange, der bruger naturen. Desværre er der stadig mange, der ikke får deres affald med derfra. Det kan skade dyrene. KLIK VIDERE OG SE MERE Foto: Ritzau Scanpix/ Arkiv
Der er rekordmange, der bruger naturen. Desværre er der stadig mange, der ikke får deres affald med derfra. Det kan skade dyrene. KLIK VIDERE OG SE MERE Foto: Ritzau Scanpix/ Arkiv
Det kan tage op mod to år at bryde ispapir ned, og fem år at nedbryde cigaretskod. Kilde: Dyrenes Beskyttelse, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Ritzau Scanpix/ Arkiv
Det kan tage op mod to år at bryde ispapir ned, og fem år at nedbryde cigaretskod. Kilde: Dyrenes Beskyttelse, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Ritzau Scanpix/ Arkiv
Dyr kan dø af at spise plastik, fordi det ophobes i maven. Her optager plastikken på sigt pladsen fra dyrets øvrige føde, så dyret langsomt sultes ihjel. Kilde: Dyrenes Beskyttelse, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dyr kan dø af at spise plastik, fordi det ophobes i maven. Her optager plastikken på sigt pladsen fra dyrets øvrige føde, så dyret langsomt sultes ihjel. Kilde: Dyrenes Beskyttelse, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Større dyr såsom hjorte, grævlinger og ræve er i højere grad udsat i forhold til at hænge fast i snore eller træde på glasskår. Et skår i poten eller skader i svælget kan være fatalt, fordi der let går betændelse i. Kilde: Dyrenes Beskyttelse, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Ritzau Scanpix/ Arkiv
Større dyr såsom hjorte, grævlinger og ræve er i højere grad udsat i forhold til at hænge fast i snore eller træde på glasskår. Et skår i poten eller skader i svælget kan være fatalt, fordi der let går betændelse i. Kilde: Dyrenes Beskyttelse, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Ritzau Scanpix/ Arkiv

Sommerferien nærmer sig for rigtig mange danskere, og det forventes, at en stor del af os kommer til at opholde os i Danmark denne sommer. Derfor vil de danske strande i stor stil få besøg, og det kan medføre store mængder af affald fra de folk, der har nydt mad og drikke på stranden eller i klitterne.

Men vores efterladte affald kan blive en regulær dødsdom for mange vilde dyr på og omkring de danske kyster.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

På meget af affaldet sidder der stadig madrester, og det tiltrækker dyrene, der kan få affald viklet om halsen eller et ben.

– Vi strør om os med affald i det danske landskab. Det er et alvorligt problem for både dyr og natur, og det bliver kun værre med alle de udendørsaktiviteter, vi mennesker foretager os i stigende grad, når solen kommer frem, siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Det er typisk plastik, dåser, flasker, emballage og rester af fiskeline, der bliver smidt på de danske strande. Fælles for alt dette er at det nemt vikler sig om et fugleben, en rævehals eller hænger i pindsvinets pigge.

Er dyret først hæmmet af affald eller hænger fast i en busk med affaldet, så betyder det oftest en dødsdom, skriver Dyrenes Beskyttelse.

Der findes ingen undskyldning

Selv om rigtig mange danskere synes, at det er forkert at smide affald i naturen, beviser mængden af affald i naturen, at en stor del af os ikke efterlever vores egen holdning.

Men der er ingen undskyldning for at bruge stranden og resten af naturen som en skraldespand, mener Dyrenes Beskyttelse.

– Der er absolut intet fornuftigt i at efterlade plastik og andet affald i naturen. Selv hvis man ikke kan se en skraldespand i nærheden, er det ikke et argument for at smide det på jorden. Kan du bære din madpakke og sodavand ud i naturen, kan du også bære madpapiret og den tomme dåse eller flaske hen til affaldsbeholderne eller med hjem igen, siger Michael Carlsen.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 oplever ofte at finde dyr, der er i nød, fordi de er fanget i menneskeligt affald.

Del din kommentar