Over 28 milliarder kroner til syge og ulykkesramte
Medlemmerne af 3F har tilsammen fået 28,3 milliarder kroner i erstatning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Der er en stor sundhedsøkonomisk gevinst at hente ved forebyggelse, siger professor.
Citathistorie: Fagbladet 3F
3F’erne er hårdt ramt på helbredet. Selv om de kun udgør 10 procent af arbejdsstyrken herhjemme, tegner de sig for tæt på halvdelen af alle arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Og det koster samfundet mange milliarder, viser en ny rapport, som arbejdsmiljørådgiver-virksomheden Joblife har udarbejdet for 3F.
Af de 4,3 milliarder kroner, der i 2018 blev udbetalt i erstatning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme til beskæftigede i Danmark, gik de 1,9 milliarder kroner til medlemmer af 3F. Og i perioden 2005-2018 har 3F’erne i alt fået 28,3 milliarder kroner i erstatning.
– Tallene taler for sig selv. Vores medlemmer er desværre overrepræsenterede i statistikkerne over ulykker og sygdomme. De er blandt de mest udsatte på arbejdsmarkedet, når det kommer til arbejdsskader. Vi ved, at mange er nødt til at trække sig tilbage før tid eller i værste fald dør, inden de bliver 60 år. Simpelt hen fordi deres krop bliver nedslidt og ikke kan holde til mere, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.
Ifølge den nye rapport gik 48 procent af de samlede erstatninger til anerkendte erhvervssygdomme i Danmark i 2018, som de senest tilgængelige tal er fra, til 3F’ere. Samtidig tegnede 3F’erne sig for 45 procent af de samlede erstatninger for anerkendte arbejdsskader.
Potentiale i forebyggelse
Professor Trine Kjær, Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet i Odense, mener, at der er et stort potentiale i at forebygge 3F’ernes arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
– Der er ingen tvivl om, at der er en sundhedsøkonomisk gevinst at hente. Når skaden er sket, er det i dag sundhedsvæsenet og andre sektorer, der bærer omkostningerne. Ikke arbejdsgiverne. Og når man ser på, hvor stor en andel 3F’erne udgør af arbejdsulykker og erhvervssygdomme herhjemme, rammer det socialt skævt, siger Trine Kjær til Fagbladet 3F.
– Hvis man kunne reducere antallet af ulykker og dermed de sundhedsmæssige lidelser, der opstår som følge af ulykkerne, vil det også være med til at øge den sociale lighed i sundhed. Spørgsmålet er, hvordan man skal gribe ind i forhold til arbejdsgivere og lønmodtagerne. Her gælder det om at sikre, at de ekstra omkostninger der naturligvis vil være forbundet med tiltag til at øge sikkerheden, er givet godt ud i forhold til sundhedsgevinsterne, siger hun.
Efterlyser motivation
Souschef og seniorforsker på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning, Kent J. Nielsen, har i mange år forsket i arbejdsulykker.
Han efterlyser en motivation på nationalt plan til at forebygge arbejdsulykker.
– Det er der ikke rigtigt i dag. Forebyggelse koster virksomhederne tid og penge, og forsikringsselskaberne og staten betaler alligevel erstatning, når det går galt, siger Kent J. Nielsen.
– Hvis man sammenligner med Sverige, så er det nationale arbejdsmarkedsforsikringssystem en af hovedbidragsyderne til forskning i forebyggelse på arbejdsmiljøområdet, hvilket vi slet ikke ser i Danmark, siger han.
