Overhaler Venstre

Ugen efter at Inger Støjberg forlod Venstre, er De Konservative målt større end partiet i frisk meningsmåling

Søren Pape (C) har grund til at smile for tiden. (Foto: Martin Sylvest)
Udgivet Opdateret

I årtier har De Konservative ageret lillebror til Venstre i blå blok. Men skeler man til den seneste meningsmåling fra Voxmeter ville rollerne blive byttet om, hvis der valg i dag.

Meningsmålingen, der er foretaget far den 8. til den 15. februar måler De Konservative til at få 12,9 procent af stemmerne. Venstre er målt til 11,8 procent, hvilket omtrent er en halvering siden valget i juni 2019.

Venstre har i en længere periode været præget af personkonflikter, der har betydet, at både tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og tidligere næstformand Inger Støjberg har forladt partiet.

Sidstnævnte forlod partiet den 4. februar og Voxmeter-målingen er dermed den første, hvor Venstre i hele målingsperioden har været uden hende.

Afviser statsministerkandidatur

I takt med, at De Konservative er gået frem og Venstre tilbage, har flere stillet spørgsmål om, hvorvidt De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er blå bloks reelle statsministerkandidat. Noget han dog selv afviser.

– Den største fejl, jeg kan begå, er at begynde at tænke på det lige nu, for så ville jeg fuldstændig tabe fokus. Det, der fylder for mig, er, at de borgerlige partier skal have 90 mandater, siger han til Berlingske i onsdag sidste uge.

Voxmeter måler Socialdemokratiet til 32,9 procent, og målingen viser fortsat en markant føring til rød blok med estimeret 99 mandater.

Powered by Labrador CMS